Dagbog 2007 |
|
| 29/12 2008 |
Så lakker året, og denne del af den fortsatte dagbog, for alvor mod enden. Det
må siges at ha' været et travlt år rent hundemæssigt med hvalpe i sommer og
tre hunde resten af året. Jeg tror/håber 2008 bliver langt mere fredeligt på
den front. Arabella er klar til røntgen 1. februar 2008 og om hun så ender med
at skal have hvalpe er ikke godt at vide - men det bliver under ingen
omstændigheder i 2008. Hun bliver først 2 år den 31. juli 2008, så der er god
tid. Tingene er jo så også yderligere blevet besværlig gjort af at der
indføres tvungen SAS scanning (hvornår vides dog ikke). I det hele taget overvejes situationen omkring fremtidige hvalpe nøje her i huset. Det er ikke uden problemer at opdrætte og sælge hvalpe - der kan opstå problemer, som kan være svære at takle. Vi oplevede at Lauritz af uforklarlige grunde blev syg og måtte aflives alt alt for tidligt, vi fik Flemming hjem pga. allergi i hans nye familie og senest er Bent Ole pt. gennem undersøgelser som skal vise om han har epilepsi - alt sammen forhold som vi ingen indflydelse har eller har haft på, men som alligevel ender på vores bord, gør os kede af det og bliver vores "problem". Jeg ved ikke, om det er alle bekymringerne værd! |
||||||||||||||||||||||||
| 28/12 2007 |
Vores
bette Maude (Diva) er sørme scannet drægtig her til morgen, det ser vi frem til
at høre meget meget mere om - stort tillykke til folkene dernede i Horsens ;0)I går var Hagrid på besøg for sidste gang hos Bastholm og alle papirer er nu udfyldt og faxet til "Ministry of Agriculture, Iceland". Det var faktisk først i går eftermiddag at de allersidste ting vedr. transporten faldt på plads og her til morgen var der igen mail fra Kasper hos Trust med lidt småproblemer... de er dog ordnet og nu håber jeg så bare, at alt flasker sig. Det eneste, der nu kan stoppe hans rejse er vejret. Jeg fik taget lidt billeder af ham den anden dag - Birna og Ingi Jon er blevet kontaktet af den islandske pendant til Se & Hør, som gerne vil lave en historie om deres specielle hunde og skulle derfor bruge nogle nye billeder af Hagrid - køn kan man vist ikke kalde ham ;0) men selvtillid, charme og lækkert hår... dét har han! Han kommer til at tage dem med storm hele vejen til Island og hvis nogen kan klare turen uden problemer så må det være ham. Vi har længe transporteret ham i en kasse nøjagtig magen til den han skal flyves til Island i, så det er han helt tryg ved. Men han er i det hele taget så cool og velafbalanceret (bare se det blik han sender mig på billedet) - så vi forventer ikke de store traumer efter hverken rejse eller 28 dages karantæne. |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 26/12 2007 |
Vi fik hyggelig julehilsen og billeder fra flere af vores hvalpekøbere - se
herunder. I det hele taget er det væltet ind med julehilsener alle steder fra i
alle tænkelige og utænkelige versioner. Tusind tak for det!
Både hunde og mennesker kom rigtig fint i gennem julen her i Vodskov. Hagrid måtte godt nok lige sidde i buret og pigerne var på kontoret mens vi dansede om juletræ, men ellers opførte de sig eksemplarisk. I dag 2. juledag holder vi bare fri, og jeg vil om ikke så længe iføre mig løbetøjet og så vil Arabella og jeg en tur i skoven - jeg tror kroppen trænger til lidt motion efter et par dages næsten total stilstand. Jeg skal ikke på arbejde igen før 2. januar så jeg har nogle dejlige fridage forude - og heldigvis ingen julegaver, der skal byttes så jeg skal ikke bruge min tid på at stå i kø inde i Aalborg. |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 23/12 2007 |
»I
morgen er det juleaften, der er længe længe til...«, synger Nanna - jeg synes
bestemt, der er alt for kort tid til, men jeg når det vel nok. Dagens store
spørgsmål er om jeg skal stege anden i dag, partere den og så varme den sammen
med flæskestegen i morgen - eller om jeg skal vente og se, om jeg kan have begge
dele i ovnen på én og samme gang - det vil jeg sidde og gruble over, mens jeg
drikker morgenkaffe! (sikke store problemer at ha'!)Vi bliver ikke så mange i år, i det min søsters piger skal holde jul hos deres farmor - men det skal nok blive hyggeligt alligevel. Til højre et ømt billede af mor og søn. Hagrid kører stadig på hvalpepas - meeeen ind imellem bliver det damerne for meget med alle hans numre og så får han et fortjent drag over nakken - han er pt. temmelig hullet i pelsen fra masser af tandmærker men det er han selv ude om. Der blev købt masser af hundeguf i går og så har de det at muntre sig med juleaften - jeg er lidt bange for, at det bliver for meget panik at have dem inde i stuen under dansen og gaveudpakningen - så mens det foregår, må de opholde sig på kontoret. Jes og Nanna synes godt nok det er synd - men for pokker da, det er HUNDE og de er da fløjtende ligeglade med om det er juleaften eller ej..! Og så vil jeg da lige slutte af med at ønske glædelig jul og minde jer om den kendte strofe fra en af John Lennons sange: ”Life is what happens to you, while you are busy making other plans”. For det jo lige nu, midt i al planlægningen, midt i knokleriet, midt i osen fra anden og forventningerne til i morgen aften, at livet sker. Det sker også, mens vi drømmer om fredeligere tider og lover os selv, at til næste år skal det hele være anderledes sundere, mindre stresset og mere meningsfyldt. Der er ikke noget perfekt liv, der er kun livet. Man kan ikke elske det hele tiden, men man kan stoppe op og mærke, at man lever det. Rigtig glædelig jul til jer alle sammen! |
||||||||||||||||||||||||
| 21/12 2007 |
Så blev det endelig juleferie, den har jeg set frem til længe - bortset fra at
jeg jo må undvære de af mine søde kolleger, som jeg ikke mødes med i cyberspace,
i nogen tid ;0). Jeg fik købt de allersidste gaver i dag, det er første gang i
mange mange år jeg har være så sent ude, men jeg synes, der har været 100 andre
ting at tænke på her i december - men nu er det klaret, anden er lagt til
optøning, træet er pyntet og ferien begyndt, så nu kan det godt blive juleaften. Jeg var omkring fjorden med hundene og måtte lige ned og kigge om teltet stadig stod der (se indlæg fra 14/11) - det gjorde det, og cyklen var også pænt parkeret udenfor. Det er selvfølgelig en billig måde at bo på men det kan vist ikke opveje manglen på bad og toilet! Vi skal lige en tur omkring dyrehandlen i morgen - Hagrid har et uudtømmeligt behov for at bide/tygge i al ting i øjeblikket, og 20 ny indkøbte politistave fik lynhurtigt ben at gå på - jeg tror, han skal have et af de her megastore tyggeben og muntre sig med - det kan han for pokker da ikke æde på en aften. |
||||||||||||||||||||||||
| 13/12 2007 |
I tirsdags blev Dagmar 5 år og i dag er det så min tur til at fejre fødselsdag -
lidt mere end 5 år godt nok, men det taler vi ikke om!!! Tusind tak for hilsner
både her i gæstebogen og i min private indbakke - det er dejligt, at der er
nogen der tænker på mig. Jeg blev også behørigt fejret på arbejde, i øvrigt
sammen med min makker Niels, som sjovt nok også har fødselsdag i dag (han er
nogle år yngre men det kan man bestemt ikke se
Hagrid bliver mere og mere destruktiv - og vi har nu gjort det at Nanna sætter ham ind i det store udstillingsbur, når hun forlader ham om eftermiddagen. For sjovt nok er der intet sket, når hun kommer hjem fra skole, men går hun så ud derefter, starter han sin hærgen. Det er lidt træls at komme hjem til itu revne reklamer overalt, møbler/vægge/døre/tæpper der er bidt i, støvler der er ødelagt, og hvad har vi..! I dag satte Nanna ham i buret da hun gik, og da vi kom hjem 1½ time senere lå han og sov. Det bliver fremgangsmåden indtil han skal rejse, for vi har ikke råd til at renovere hele huset efter ham! |
||||||||||||||||||||||||
| 9/12 2007 |
Nanna,
min mor og jeg har været på weekend tur til hovedstaden og er først kommet hjem
her til aften. Vi var selvfølgelig også på strøgtur og her så jeg denne Dogue de
Bordeaux sammen med en hjemløs mand. Jeg så ham også for et par år siden, men
denne gang lykkedes det mig at fange hunden på et billede. Da vi gik tilbage ad
Strøget var ejeren der, og jeg forsøgte at komme i snak med ham - desværre viste
han sig ikke at tale hverken dansk eller engelsk, men det lykkedes mig alligevel
at få han forklaret, at jeg havde tre af slagsen derhjemme og i hans saglige
brandert fik jeg et smil og en tommel-op for dén oplysning. Hunden så i øvrigt
både velplejet og velnæret ud.I fredags var alle tre hunde hos Bastholm. De to damer for at få deres årlige tjek og vaccination, og Hagrid for at få taget de sidste prøver. Det var lidt problemer fra morgenstunden for Hagrid skulle bl.a. undersøges for Salmonella, og det foregår via en afføringsprøve, som helst skal være frisk. Det gav lidt morskab i det Hagrid klemte ballerne sammen hver gang Jes satte den dertil indrettede bakke ind under ham - men det lykkedes dog til sidst. Der var desuden kommet svar på rabiesblodprøven og den var OK. Værdien skal, for at blive godkendt, ligge over 0,5 IU/ml og Hagrids viste 2,62 IU/ml. |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 5/12 2007 |
Møgvejr at have hund i - regnen siler ned og både Arabella og jeg lignede mest
af alt druknede mus da vi kom hjem. Desværre er Arabella kommet til skade med sin
ene pote under dagens tur, og måtte have den i forbinding for ikke at bløde ud
over alt. Hun har skåret sig på den ene trædepude, ganske lidt egentlig - men
for søren hvor kan det bløde. Jeg har ledt huller i jorden efter vores
Salicyl-salve, men forgæves. Arabellas snude er meget tør og trængte til en
omgang - jeg ville købe en ny tube på apoteket, men man kunne kun få 10% (2% og
5% er tilsyneladende udgået) og det turde jeg ikke - er der nogen, der kan
anbefale andre vidundermidler til skorpede hundesnuder? På fredag skal Hagrid have lavet de sidste prøver og samtidig skal Arabella og Dagmar vaccineres - det klarer vi fra morgenstunden for Hagrids blodprøve skal sendes til Tyskland med kurer og han opsamler om formiddagen. Ellers arbejder vi for fulde tryk i denne tid - december er vores afdelings absolut travleste tid - lidt underligt i og med vi er en it-virksomhed, men her kan travlheden altså også mærkes i visse afdelinger. På fredag er der julefrokost og 580 medarbejdere har meldt deres ankomst - for mig betyder det masser af arbejde og de sidste par uger har vi ligget vandret i luften for at få alt klart. Så er der julegaver til alle medarbejdere, der skal deles ud, gaver der skal pakkes... derudover har jeg jo også lige fødselsdag - ikke noget at prale med/af, for når den er overstået, er jeg nærmere de 50 end de 40 :0/ Om jeg når at blive klar til jul, vil kun tiden vise - jul bliver det under alle omstændigheder. |
||||||||||||||||||||||||
| 2/12 2007 |
Der
ventes hvalpe i Kennel Charming Red omkring 1. februar 2008. Mor er vores lille
Maude, så i en alder af 5 år skal Dagmar nu være mormor. Diva, som Maude hedder
i dag, er parret med Nikita Von Nordniedersachsen, en tysk
sortmasket han - så for første gang i flere år er der chance for at erhverve sig
en sortmasket hvalp. Det bliver meget spændende.Alle tre hunde blev pakket i bilen i formiddag, hvorefter turen gik til Tranum. Der var ikke en sjæl på stranden, så i et par timer fik hundene lov at strække ud og lege. Arabella i vanlig stil med en pind i munden. En pind som Hagrid selvfølgelig ønskede sig mere end noget andet og så gik den vilde jagt ellers indtil Arabella smuttede ud i vandet... der tør tudefjæset nemlig ikke gå ud! På billedet har han dog nået at overmande hende, inden hun nåede vandet. Arabella var drivende våd da vi kom hjem, så jeg besluttede at tage hende med i skoven på en løbetur, selvom hun sikkert havde fået motion nok - men så kunne hun tørre på vejen uden at blive kold. Der er nu bestilt rejse til Hagrid - jeg mangler lige bekræftelsen fra Trust Forwarding, men han skulle kunne rejse 4. januar 2008 kl. 13.20. På fredag skal vi have lavet de sidste prøver, en Salmonella prøve og en Brucellosis prøve (aner ikke hvad det er) og så skulle han være klar til at rejse. ... og så fik jeg lige pyntet lidt til jul herinde også! |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 25/11 2007 |
Jamen jamen - Hagrid blev nr. 2 i gårsdagens hvalpetest med 58 ud af 60 mulige
point - det er altså kun herhjemme han er kropumulig!
|
||||||||||||||||||||||||
| 23/11 2007 |
Hagrid er meget meget billigt til salg i dag!!!! Jeg var ude og løbe med Arabella en tur og efterlod Hagrid og Dagmar alene hjemme. Da jeg kom hjem lå mine dyre dyre støvler i fatboyen med Hagrid ovenpå. Og til min store ærgrelse så jeg med det samme, at han har ødelagt spidsen på den ene af dem. Jeg kunne ha' slået ham ihjel - møg køter!!! Desværre ligner det ikke en skade en skomager kan gøre noget ved - så jeg må ind til byen og kigge efter et par nye. Han er i en meget destruktivt alder lige pt. - alt skal bides i stykker. De har adgang til masser af bideting og dem kan han såmænd også godt li', men ligger han nu lige op af min kommode er det desværre den, der får en tur. Udover det var det også en løbetur med forhindringer. Vi var lige kommet ind i skoven og mødte en mand, der ville vide om jeg havde en mobiltelefon. Den havde jeg selvfølgelig medbragt, og han spurgte mig, om jeg ville notere hans nummer på den - han havde nemlig mistet sin hund i skoven og da han kunne se jeg skulle vidt omkring, ville han meget gerne, hvis jeg ville kigge efter hans hund og evt. ringe til ham hvis jeg så den (det er ikke så tit man møder en mand, der uden videre udleverer sit telefonnummer ;0)). Lidt efter måtte vi hele tiden stoppe for en traktor der kørte frem og tilbage for at jævne grusvejen gennem skoven - så det var ikke just den nemmeste tur i dag - og så har jeg ikke engang nævnt, at det var lortevejr! Hagrid har været hos dyrlægen i eftermiddag. Vægten sagde denne gang 47,8 kg. Han var der for at få taget blodprøver. Han er jo snart nået til sidste fase af sit liv her hos os - men som han har opført sig i dag, vil jeg også hellere se hans hale end hans snude ;0) Det er selvfølgelig bare noget pjat, for det bliver frygteligt at skulle lade ham rejse, men sådan er det nu engang! |
||||||||||||||||||||||||
| 17/11 2007 |
Nanna og jeg var på hyggeligt hvalpebesøg i Spjald i går - der findes ikke
noget, der er ret meget bedre end at stikke næsen ned i sådan en hvalpepels,
duften er helt uimodståelig..! De var i det hele taget skønne alle 13, og jeg
ville bestemt ikke ha' været ked af, at være en af de købere, der næste weekend
kan hente sådan en Cobber House hvalp med hjem. I formiddag var Nanna og jeg ved fjorden med hundene... de kommer løbene alle tre og klipper benene på Nanna, så hun falder direkte ned på sit haleben. Jeg kunne se det gjorde ondt og tårerne stod da også i kø for at komme ud. Det gjorde ondt helt op i hovedet og vi måtte skynde os at lufte hundene færdig så hun kunne komme hjem og ligge lidt ned - hun klager stadig over smerter bag i og jeg er lidt i tvivl om hun direkte kan ha' fået et brud på halebenet! Måske er vi nødt til at konsulterer vores læge i morgen, hvis smerterne ikke bliver mindre. Flemming, som hedder Tjalfe i sit nye liv, er nu flyttet til Nørager. Christoffer og Lotte hentede ham torsdag sidst på eftermiddagen. Vi nåede lige at ha' ham ved dyrlægen, så han kunne få en frisk sundhedsattest med sig, og så blev han afhentet. Han var blevet lidt forkølet og snotnæset, så han fik lidt penicillin med hjem til 6 dage - normalt ville Bastholm ikke behandle en forkølelse, men han synes nu alligevel han ville gøre det i dette tilfælde, hvor hunden skulle skifte hjem. Vi fik hilsen fra Tjalfe senere torsdag aften og alt var vel - han følte sig allerede hjemme i Nørager, han havde spist sin mad, og lå og guffede i et stort kraftben. |
||||||||||||||||||||||||
| 14/11 2007 |
Vi kom tidligere hjem fra arbejde end beregnet i dag, og da der stadig var lyst
blev bilen pakket, og alle 4 hunde kom med en tur til fjorden. Herligt at se de
4 tumle sig, og se at også Flemming er en del af flokken. Hundene forsvandt alle
4 pludselig ind mellem nogle træer, og jeg fulgte nysgerrigt efter dem - der var
sørme slået et temmelig stort telt op derinde, og udenfor stod en cykel!!! Der
var ikke tegn på liv, men hvis jeg havde siddet derinde og hørt hundene snuse
rundt uden for, skulle jeg såmænd nok også ha' holdt mig i ro. Det må være
temmelig koldt at bo i telt på denne tid af året! Vi har fået flere henvendelser på Flemming, og i mandags kom et par fra Nørager og kiggede til ham. Både han og de blev godkendt som nye familiemedlemmer, og Flemming bliver hentet af sin nye familie i morgen. Han er faldet forbavsende hurtigt til her, og hvor jeg de første dage tænkte ved mig selv; »det her går bare aldrig«, så er der faldet ro over tingene. Flemming er en sød og glad lille fyr, noget sky over for fremmede mennesker men vil til gengæld meget gerne have kontakt med os, der nu kender ham. Han skal nok få det godt i Nørager, og jeg fornemmede, at familien har den ro og tålmodighed, der skal til for at Flemming får plads og tid til at falde til. Arabellas løbetid er ved at være ovre, men nu i weekenden topper Dagmar - så vores trængsler med et stk. brunstig hanhund er ikke forbi endnu!!!! Dog er det som om hans interesse for Dagmar ikke er så stor, som den har været for Arabella - men Dagmar er afgjort også Alfa-dyret her i huset og hende er der ingen der går i clinch med - ikke ustraffet i hvert fald. Nanna og jeg glæder os til weekenden - så står den nemlig på tøsetur til Spjald, hvor vi skal ned og kramme hundehvalpe. Og de ER solgt alle sammen (det var de også sidst, jeg ved det godt!) så vi regner ikke med nogen hovsa hund denne gang ;0) Ikke fordi vi fortryder et sekund, nærmest tvært imod, Arabella har været en gave - meeeen nu har vi prøvet at have både 3 og 4 hunde, og jeg tror 2 er alt rigeligt her i huset! |
||||||||||||||||||||||||
| 10/11 2007 |
Hagrid er lige før han driver mig til vanvid i øjeblikket - Arabella er
simpelthen så uimodståelig, at han konstant går pibende rundt - det er
simpelthen til at blive sindssyg af at høre på. Heldigvis skal han til træning i
dag, og så håber jeg, han er rigtig godt træt i hovedet når han kommer hjem.
Heldigvis virker Flemming helt upåvirket af tævernes løbetid, ellers var jeg da også
løbet skrigende bort! Jeg er glad for, at jeg har holdt fast i at huset KUN skal
rumme tæver - havde boligsituationen været en anden, kunne det måske ha' været
OK - men 104 kvm rækkehus i Vodskov - nej, det går altså bare slet ikke!!! Vi har haft endnu en henvendelse på Flemming, og familien kommer og kigger på ham mandag aften - så det bliver lidt spændende om han denne gang skal have sig et nyt hjem. |
||||||||||||||||||||||||
| 8/11 2007 |
Det begynder at gå rigtig godt med Flemming - også med at være alene hjemme, men
vi har også trænet hver eneste dag. Jeg føler efterhånden bare at naboerne må
betragte mig som lidt små-sær, når jeg står uden for hoveddøren uden at foretage
mig noget som helst andet end at lytte ;0) De sidste par aftener har han kun
pebet en ganske lille smule, og så er der ellers faldet ro over dem - så der er
håb om at de fra mandag kan være alene hjemme uden at terrorisere hele Store
Tingbakke. Arabella må være ved at være højløbsk - i hvert fald tiltrak hun sig stor opmærksomhed hos den samojed vi passerer på vores løbetur i skoven - han plejer bare at vende om, når han har konstateret hvem vi er, men i dag troede jeg ikke, vi slap af med ham igen - vi mødte også en løber med en løs labrador, og han kunne næsten ikke få dyret lokket med sig. Jeg kunne se på ham, at det forstod han ikke helt - den plejer sikkert at være ganske velopdragen - men en lækkerbisken som Arabella er der ikke mange hanner, der kan stå for. Nanna debuterede som demonstrant i dag - sammen med flere hundrede andre skoleelever i Aalborg Kommune protesterede hun i dag ved rådhuset over forældede undervisningsmaterialer, overfyldte klasselokaler og uhumske toiletter. Sådan! - selvom det burde være os som forældre, der protesterede over de tilstande skolerne/politikkerne byder vores børn - det var aldrig gået på en arbejdsplads med de forhold vores børn må leve med..! |
||||||||||||||||||||||||
| 7/11 2007 |
Så
kan det nok være de er på dupperne de 4-benede, når der bliver fyldt i
foderspandene. Og Flemming tror oveni købet, at det er det store ta-selv-bord.
Hans appetit fejler bestemt ikke noget, faktisk er han første mand, der er
færdig med sin mad selvom han og Hagrid får lige meget. Han er i det hele taget
en kvik bette fyr... han var på marken i dag med Dagmar og Arabella og han er
altså noget hurtigere i optrækket end den gode Hagrid, som aldrig bevæger sig
mere end allerhøjst nødvendigt. Vi har fået et par henvendelser på ham, men
mangler stadig den afgørende, der giver Flemming et godt og blivende hjem... |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 6/11 2007 |
Det er noget af en prøvelse at bo på Store Tingbakke 89 i disse dage. Som jeg
skrev i går har vi nu ikke bare én tæve i løbetid, men hele to - plus vi har to
unge hanner, hvoraf den ene (Hagrid) er ved at gå ud af sit gode skind, så
lækker synes han Arabella er!!!!
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 5/11 2007 |
Det var igen de blåbånds dag - både for Hagrid og Arabella. Men vi fik da lidt
oprejsning, for Jesper og Dumle (Dumbledore) blev bedste hvalp og kvalificerede
sig derefter til Store Ring. Fejlagtigt troede vi at Jesper tog hjem, ellers var
vi selvfølgelig blevet, men han fortsatte skam og heldigvis for det... Dumle gik
sørme hen og blev showets 4. bedste hvalp. Skide godt gået Jesper og stort
tillykke!!! Jeg tror nok, vi indstiller det her udstillingshalløj for en tid og vil nok herefter kun tage af sted som tilskuere. Der er ingen grund til at bruge flere penge og stresse Arabella op til ingen verdens nytte. Hun kan jo altid genoptage karrieren om et par år, når hun er blevet lidt mere færdig. Vi synes, hun var mindst lige så smuk som et par af de andre i unghundeklassen og hvorfor de skulle have rødt bånd og Arabella blåt - aner jeg virkelig ikke! Her er hendes kritik: Decent size, very feminin, sufficient type, still very puppylike, well developed head with excellent stop and eyebrow, lovely eye, short muzzle with excellent chin, needs more bone, sufficient typical front, strong neck and loins, decent ribs, strong behind, excellent condition, movement OK. Flemming er stadig "klassen nye dreng" herhjemme og for lige at gi' ham mulighed for at falde til i flokken, har vi valgt at tage et par fridage. Han er en sød bette fyr og jeg er sikker på, at vi nok skal finde et godt hjem til ham. Og som om det ikke var nok med én tæve i løbetid så er Dagmar også startet her til morgen!!! |
||||||||||||||||||||||||
| 3/11 2007 |
Vi
fik den triste besked fra Hillerød den anden aften at familien desværre er nødt
til at skille sig af med Harry Potter - i daglig tale kaldet Flemming! Familiens
lille dreng har desværre vist sig at være allergisk over for en masse og altså
også hunde. Vi har valgt at
benytte os af vores forkøbsret til Flemming, og Thomas har været her med ham i
eftermiddag. Vi har gjort meget ud at vælge de familier vores hvalpe er kommet
ud i, og hvis vi ikke vælger at beholde Flemming selv, så vil vi i hvert fald
have hånd i hanke med hvor han kommer hen - sådan har vi det bedst. Så nu har vi
altså 4 hunde i vores lille rækkehus!!! Det er lige i overkanten, men da Hagrid
snart skal af sted, kan vi også se en ende på det.Efter en lidt nervøs start hvor Hagrid synes at én hanhund i huset var nok - er der faldet ro over gemytterne. Efter Thomas var kørt, gik vi en tur med de to drenge, og så snart vi var kommet udendørs, var der ingen problemer overhovedet og da vi kom hjem gik det også fint. Flemming er selvfølgelig enormt interessant for de andre, og han er ikke vild med al den opmærksomhed, men jeg tror på det nok skal komme til at gå godt. Han har hurtigt kastet sin kærlighed på Nanna og jeg og følger mig trofast rundt i huset. Hvad vi lige gør i morgen med udstillingen i Herning ved jeg ikke... jeg er mest tilbøjelig til at droppe det, men lad os nu se, hvordan det går i aften/nat! Som billedet med al tydelighed viser, har Hr. Hagrid endnu ikke fattet husreglerne... hunde må ikke ligge i møblerne!!! Han ved det i virkeligheden godt, men han lader bare som om han har glemt det... går den så går den! Jeg håber ikke, at Flemming viser sig at være lige så uopdragen ;0) Kl. 20.00 - en lille (lidt mørk) video, til beroligelse for Thomas og Jennifer, der viser at Hagrid og Flemming efter nogle ganske få timer ligger afslappet ned sammen - klik her. Også til orientering for Thomas og Jennifer; Flemming virker både glad og tilpas, han har spist sin mad og ligger nu afslappet nede under skivebordet og sover. Han kommer allerede glad og gerne hen til os, så jeg er sikker på at han nok skal falde til her. |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 29/10 2007 |
I dag er Arabella startet sin allerførste løbetid. Den har også ladet vente på
sig og kommer selvfølgelig på et ubelejligt tidspunkt, hvor vi står og skal på
udstilling. Til morgen gav vi hende så bukser på, og det kunne man tydeligt se var lidt uvant. Et kvarters tid efter vi var kørt ringede Nanna; "Jeg tror Arabella er gået i chok" - hun havde bare stået helt stiv midt på køkkengulvet med halen mellem benene og ikke rørt sig ud af flækken ;0) Nanna fik hende dog lokket hen i kurven med en godbid og i løbet af dagen har hun vist vænnet sig til bukserne. Jeg tror, vi i morgen gør det, at vi fjerner tæppet i arbejdsværelset. sætter børnegitter i døråbningen og så lader hende gå derinde. Vi risikerer jo også at Hagrid får sig en alvorlig øretæve, hvis han forsøger på noget. Om han overhovedet er i stand til at bedække hende ved jeg ikke - han er jo kun 6 måneder, men der er ingen grund til at risikere noget. Og med børnegitret er hun ikke lukket helt ude fra flokken. Der var dejlig besked fra Rikke. Diva (Maude) havde endelig fået sit HD resultat - det blev et C, hun har allerede fået et 0 på albuerne, så nu er hun klar til at få hvalpe i starten af det nye år. Det glæder vi os til at høre meget mere om. |
||||||||||||||||||||||||
| 25/10 2007 |
43 kg vejede vores lille 6 måneder gamle hvalp Hagrid i dag på dyrlægens vægt -
nøjagtig det samme som Arabella på 15 måneder. Jeg håber da snart at hans voksen
stopper lidt, ellers ender han da som en virkelig gigant. Hagrid var ved dyrlægen i dag, fordi han efterhånden har bidt/snasket sig helt hårløs i to store pletter på hver side af kroppen. En diagnose kan kun stilles ved at lave en decideret hud-biopsi og det mente Bastholm var en tand for drastisk. I stedet får han nu lidt antibiotika da der var noget infektion i pletterne + han har fået Advocate pipetter til at dryppe i nakken for alle tilfældes skyld. Som Bastholm sagde; Advocate slår stort set ALT ihjel - undtagen hunden! Bortset fra det trives alle tre hunde. Arabella er blevet min faste løbemakker og vi nyder begge turene i skoven. Og i modsætning til Nanna brokker hun sig ikke over ondt i benene, sidestik osv. ;0) Nu varer det ikke længe før turen går til Herning - 31 bordeauxer er tilmeldt, og jeg kan forstå på snakken rundt omkring, at folk kommer fra både Norge og Sverige også - det bliver rigtigt spændende, at se de hunde live man kun har set på billeder. |
||||||||||||||||||||||||
| 18/10 2007 |
Jeg ved godt, hvor udtrykket "dovne hund" stammer fra - se bare denne lille
|
||||||||||||||||||||||||
| 14/10 2007 |
Læste denne lille artikel på BT i dag og synes jeg vil bringe den videre -
interessant læsning for os der nu godt kan lide hunde!
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 12/10 2007 |
Min makker Niels er jæger og nedlagde tirsdag aften to rådyr. Han medbragte to
fine levere til hundene, og jeg skal love for at det var populært. Alle tre sad
stift stirrende på mig, mens de blev skåret ud og ikke engang en fremmed ved
hoveddøren kunne få dem til andet end lige at vende hovedet væk ganske
kortvarigt.Min præmie er ankommet fra Vi med hund - den ligger klar til afhentning nede på posthuset, og nu er jeg selvfølgelig lidt spændt på, om de har kunnet opfylde mit ønske om farve eller om de blev så fornærmede over mit brev, at de har tænkt, at hende der kællingen fra Vodskov skal have den grimmeste farve de kan finde! Senere på dagen: Så fik vi den - vores nye flotte sorte Fatboy ;0) og den blev fluks indtaget af Arabella. Jeg har skrevet en lille pæn mail til Vi med hund og takket dem for at opfylde mit ønske! Den skal lige ligges lidt til - det ser ud som om der er alt for mange kugler i, men det varer ikke længe, så er det faktisk nødvendigt at fylde ekstra i for så er de blevet helt flade. Så nu har de to damer hver deres - Hagrid behøver ingen for han vil hellere ligge i sengen og i sofaen selvom det er strengt forbudt!!! Vi har dog fået ham vænnet af med at hoppe op i sengen og nu nøjes han med at ligge ved siden af sengen. |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 6/10 2007 |
Træningen var aflyst i DcH i dag pga. jagt på området, så i stedet mødtes Jes,
Hagrid og Arabella med Henrik og Viktor i hundeskoven. Imens tog jeg Dagmar med
ud på en ordentlig tur, så eftermiddagen bød på lutter sovende hunde.
Jeg har fortsat ikke fået min præmie fra "Vi med hund", men der kom en mail med besked om at jeg havde vundet! Hmmm, den besked havde jeg jo allerede fået i et brev, jeg havde også svaret iflg. instrukser i brevet, hvilken størrelse og hvilken farve jeg gerne ville have Fatboyen i. Det svarede jeg så tilbage i en mail! Et times tid efter kommer der svar, at jeg ikke selv kan få lov at vælge farve... der var sket en fejl med det brev, og ham, der for 14 dage siden havde sendt mig brevet, var ikke længere ansat. NÅ, og er det mit problem? Jeg har på fornemmelsen at sponsoren af præmien har en masse af de usælgelige farver tilbage, som de så vil forsøge at komme af med som præmier!!! Mærkelig fremgangsmåde at bruge - så må de da skaffe mig den jeg gerne vil have og så ændre proceduren fremover! |
||||||||||||||||||||||||
| 3/10 2007 |
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 30/9 2007 |
Der er god grund til at glæde sig på andres vegne i dag: Det blev Girl-power igen i Kennel Cobber House. Mango har i nat/dag født 13 hvalpe - 10 tæver og 3 hanner - både mor og hvalpe har det godt. Der bliver sørme noget at se til de kommende 8 uger i Spjald - god fornøjelse siger jeg bare ;0) Der kom også mail fra Rikke... Diva (Maude) er blevet HD/AA fotograferet og resultatet kommet fra DKK - desværre kunne de ikke godkende HD billederne, så det er en ommer, men hun fik et flot 0 på albuerne. |
||||||||||||||||||||||||
| 29/9 2007 |
Læste denne her på TV2 i dag - der er åbenbart flere gode grunde til at gå i
krig mod de s.... snegle!
|
||||||||||||||||||||||||
| 27/9 2007 |
I dag har vi 9 års jubilæum som bordeauxejere - det er nemlig præcis 9 år siden
Otto blev hentet i Barrit. Og så er det øvrigt også præcis 1 år siden
Arabella flyttede ind her i Vodskov, selvom det føles som meget meget længere
siden. Og nu skal hun også være storesøster en af de nærmeste dage - der er vist
for alvor ved at være nedtælling i Cobber House til Mangos 2. kuld, og hvad jeg
kan se på de sidste billeder, så er der vist ikke færre hvalpe denne gang - jeg
tipper et helt fodboldhold! |
||||||||||||||||||||||||
| 22/9 2007 |
Det var effektive sager Bastholm sprøjtede ind i Dagmar i går eftermiddag - i
dag er hævelsen fuldstændig væk og hun ser helt normal ud igen. Hun skal dog
fortsat have penicillin i en uges tid - og så håber jeg ellers vi har klaret
årets uheld med hundene! Jeg har fået fat i et stk. original biografplakat fra filmen Turner & Hooch. Den var jeg inde hos en rammeforretning med i går, så den kan blive pænt monteret. Den er lidt slidt og har desuden været foldet sammen, men jeg synes alligevel den var så sjov og speciel, at den fortjente en pæn ramme. Glemte i øvrigt i går at fortælle, at der nu er kommet brev fra "Vi med hund" vedr. vores gevinst - vi har bestilt et stk. sort Fatboy str. Large, som vil blive leveret om 2-3 uger - så tak for stemmerne til jer alle sammen! |
||||||||||||||||||||||||
| 21/9 2007 |
Elendigheden vil ingen ende ta' - alle tre hunde er nu på eller anden slags
medicin; Hagrid får øredråber, Arabella øjendråber og Dagmar penicillin. Der var
desværre opstået en infektion i Dagmars hvepsestik så det var godt vi kom af
sted med hende i dag. Hun fik et skud penicillin, binyrebarkhormon til at tage
den værste hævelse og så skulle hun have penicillin herhjemme den næste uge.
Normalt vil hævelsen efter et hvepsestik fortage sig i løbet af et døgns tid,
ganske som vi oplevede med Hagrid, men der kan altså åbenbart også opstå
komplikationer med noget så harmløst. |
||||||||||||||||||||||||
| 20/9 2007 |
Det er den rene elendighed med hundene heroppe. I går blev Dagmar stukket af en
hveps på snuden og er hævet op til ukendelighed, og i dag blev Arabella stukket
af et eller andet i øjet - ikke en hveps men en gren eller lign. Det blev så
grimt og rødt, at vi hastede til dyrlægen. Der var dog ikke sket større skade,
men hun fik nogle øjendråber til at tage hævelsen og irritationen. Hvis ikke
Dagmars snude ser bedre ud i morgen skal hun også lige den vej omkring Bastholm.
Hagrid blev stukket for ca. 14 dage siden, og der fortog hævelsen sig ganske
hurtigt og vi håber da også at de bare forsvinder af sig selv. Jeg skal vist ud
og ha' kigget godt i hækken for noget tyder på vi måske har et hvepsebo derude -
hunden står gerne et bestemt sted og kigger ud gennem hækken og netop der har
tidligere hængt et hvepsebo. Hagrid skifter tænder i stor stil i øjeblikket - der går ikke en dag uden vi finder en tand han har tabt. Og så er det fantastiske sket... han har fået underbid ;0) |
||||||||||||||||||||||||
| 18/9 2007 |
Som
nævnt i går ventes der meget snart hvalpe i Kennel Cobber House - se bare her
hvor tyk Mango er blevet - på billedet er hun 50 dage henne. Mon ikke der er
fuldt hus denne gang også..! |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 17/9 2007 |
Jeg
fik den triste besked fra Rikke i morges at 10 år gamle Nana er død. Hun havde
det rigtigt skidt til morgen og et besøg hos dyrlægen endte med, at hun fik
hjælp til det sidste stykke vej på rejsen. Nana har haft et langt og godt liv -
længere end de fleste bordeauxer!I dag udkom "Vi med hund" og her kan man se at mit foto af Viktor faktisk endte med at blive månedens vinder ;0) Synes det er lidt underligt, at jeg ikke har fået besked fra bladet, det plejer at være skik og brug, at vinderen får besked før den egentlige offentliggørelse. Nu har jeg skrevet til dem, for vi kan da godt brug en ekstra Fatboy, så den skal de i hvert fald ikke snyde os for! Det tror jeg nu heller ikke de gør, men da Arabella var blandt de ti udvalgte billeder og vi vandt et gavekort, havde jeg fået besked lang tid før bladet udkom. Nu varer det ikke længe før de daglige besøg skal lægges omkring www.cobberhouse.dk hvor Mango bliver tykkere og tykkere. Hun forventes at føde sine hvalpe en af de første dage i oktober. Det bliver spændende om det bliver Girl-power denne gang også. I Arabellas kuld var der ti tæver og ingen hanner - lidt usædvanligt! Vi holder os nu nordenfjords indtil vi er helt sikre på, at Lotte og Ole har fundet de helt rigtige ejere til hvalpene - se bare hvordan det gik til, vi fik Arabella ;0) Ikke at vi har fortrudt - ikke et sekund - men vi har rigeligt i de to vi har. Nu har vi prøvet at have tre hunde i et stykke tid, og det er gået rigtigt godt, men det er i overkanten når vi bor, hvor vi gør. Havde vi haft et nedlagt landbrug eller lign. med store udenoms arealer, tror jeg det havde været nemmere - og så havde vi sikkert ikke nøjedes med de tre! |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 16/9 2007 |
Hagrid er begyndt at forsøge sig ud i kunsten at lette ben - altid morsomt at
opleve de første gange. Hans ører er allerede meget finere og så er det nu vi
skal holde ved og gennemføre de 10 dages kur... det er så fristende at stoppe
når det ser fint ud, med så ved vi er erfaring at der kun går kort tid, så
blusser gærsvampene op igen. Rigtigt møgvejr i dag, men jeg har har et har nye hjemmesider jeg skal lave, så det kan jeg jo gå i gang med. Det er nemlig straks sværere at komme i gang med, når vejret udenfor kalder på en tur i skoven eller ved stranden. De to næste uger skal jeg på 4 dages Adobe Photoshop CS3 kursus på Aalborg tekniske Skole og det glæder jeg mig meget til. |
||||||||||||||||||||||||
| 12/9 2007 |
Vi måtte omkring Bastholm med Hagrid i dag - han havde pådraget sig en omgang
gærsvampe i ørene. Vist meget typisk for en ung bordeaux - i hvert fald døjede
Arabella meget med det da hun var yngre, men ser ud til at være vokset fra det.
Behandlingen er øredråber to gange om dagen i 10 dage. Både Hagrid og Arabella
var på vægten: |
||||||||||||||||||||||||
| 9/7 2007 |
Det
herlige vejr lokkede med en tur til stranden - jeg skulle aflevere noget
hundefoder til min søster som bor i Hals, og derfor var det nærliggende at køre
en tur ud til vandet også. Det fine vejr, varme vand og alle mine kaldelyde
lokkede dog ikke Hagrid i vandet... kryster!!!Flere har skrevet omkring transporten af Hagrid til Island - og tusind tak for det! Der bliver flere steder fra foreslået at en af os selv tager turen sammen med ham og det har jeg så siddet og regnet lidt på men desværre ser det ikke ud til at kunne gøres billigere. Billigste returbillet København - Reykjavik koster 2484, hertil skal så lægges transporten til København, 3 dages ophold på Island (de rejser nemlig ikke alle dage), overvægt i flyveren (SAS tager 75 kr. pr. kg. overvægt) og så tror jeg vi alligevel hurtigt er oppe på samme pris, som det koster at sende ham som gods. Jeg ville bestemt ikke have haft noget mod at rejse med ham - nogle dages ophold på Island tiltaler både mig og mit kamera rigtigt meget. Hagrids hævelse er faldet betydeligt her til morgen, så dyrlægen har sikkert alligevel haft ret i at det var et hvepsestik. Han havde yderligere et uheld i aftes for vi opdagede blod på gulvet i køkkenet... alle 12 poter blev straks undersøgt uden resultat. Vi kunne så se det kom fra Hagrids mund og at der også var blod i opvaskemaskinen! Han havde slikket på et eller andet derinde og fået en rift i tungen. Fordi vi har lidt svært ved at holde dem fra opvaskemaskinen er vi ellers meget opmærksomme på at knive altid er anbragt i den øverste kurv, så det har ikke været sådan en han har skåret sig på, men man kan selvfølgelig også stikke sig på en gaffel. |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 8/7 2007 |
Jeg havde fat i vagtdyrlægen i formiddag fordi vi pludselig opdagede at Hagrid
var meget hævet i den ene side ved snuden. Han er i gang med tandskiftet og vi
var lidt bange for, at det var en større betændelsestilstand, der var samlet
omkring den ene hjørnetand, som i øvrigt er helt blå og på vej til at falde ud.
Dyrlægen mente dog ikke at en hævelse omkring et tandskifte kunne ses uden på
snuden og mente at Hagrid mere sandsynligt er en af de mange mange hunde, der i
øjeblikket bliver bragt til dyrlægen med hvepsestik. Jeg er ikke helt overbevist
og ser det ikke bedre ud i morgen ringer jeg igen, så må de se på ham. Han
virker ikke specielt påvirket og har da også spist helt normalt så jeg ser tiden
lidt an. Hagrids nye familie var på besøg for sidste gang torsdag, hvor de også medbragte kassen han skal transporteres i. Den har han allerede indtaget og sovet i så det er dejligt. Jeg har talt med et speditionsfirma, der hedder Trust og som findes i både Billund og Kastrup. De er specialister i at fragte levede dyr rundt i verden og bliver sikkert dem, der kommer til at tage sig af ham. De har folk ansat i begge lufthavne specialuddannede til at tage sig af dyr, så dem tror jeg trygt vi kan overlade Hagrid til. Desværre indstilles ruten til Island fra Billund her i efteråret, så han skal flyve fra København. Vi kan vælge at flyve ham fra Billund til København også, men jeg tror vi vælger selv at køre ham til Kastrup - ingen grund til at gøre den fremmede del rejsen længere for ham end højst nødvendigt. Birna har forsøgt at undersøge priser for transporten hos det islandske flyselskab, men det er svært at få forskellige firmaer til at opgive en pris. Hos Trust er det sådan at prisen regnes ud efter hvor stort buret er, og hvor meget det vejer incl. hund. I Hagrids tilfælde vil det betyde en transport pris mellem 4500-5500 kr. afhængig af hans vægt til januar. Jeg synes, det er en hamper pris taget i betragtning at en enkeltbillet for en voksen person Danmark-Island kan gøres for omkring en tusse - og hvis der nu sidder nogen derude, som har erfaring med sådan en transport og har en alternativ løsning som evt. kan gøres billigere, så hører vi gerne fra jer! |
||||||||||||||||||||||||
| 2/9 2007 |
Vi tog hjem fra Silkeborg i dag med 2 blå bånd - både på Hagrid og Arabella.
Arabella med flg. kritik: Very good female, excellent body, the head now is
to small, excellent movement and teet, the ears is no good, they roll. Jeg
har aldrig hørt om rullende ører men det havde Rikke, hun kaldte dem "knallertører"
;0) ja ja, så har man hørt det med. Hagrid havde vi af gode grunde (det stadigt manglende underbid) ikke forventet noget med, men bortset fra det fik han faktisk superkritik: Very good dog and very good type, very good proportions for head and body, with very good substance, only defect very important is the teeth is sissors it is therefore not possible to give very good Diva (Maude), Rocky (Bent Ole), Viktor, Hermione og Anton (Ron Weasley) var også i ringen og fik fin kritik. Efter udstillingen var vi inviteret til middag hos Hagrids nye islandske familie. De ferierer pt. i et sommerhus ved Silkeborg, kun 10 minutters kørsel fra udstillingspladsen. Det var rigtigt hyggeligt og efter nu at have tilbragt tid sammen med dem flere gange er vi helt sikre på, at Hagrid får et godt liv deroppe - det gør det lidt nemmere at sende ham af sted til januar! Billeder fra udstillingen kan ses her - jeg må beklage den forringede billedkvalitet - men lyset var ikke noget at råbe hurra for! |
||||||||||||||||||||||||
| 30/8 2007 |
Tirsdag
havde vi hyggeligt besøg fra Island, og heldigvis synes Hagrid og hans nye
familie rigtigt godt om hinanden. At Hagrid pt. mest af alt ligner en blodhund
synes ikke at bekymre dem - Hagrid vinder ved nærmere bekendtskab for han er en
charmetrold af den anden verden og så glemmer man helt hans udseende. Vi glæder
os til at se dem igen på søndag i Silkeborg - en dag de også ser frem til, for
der vil komme flere bordeauxer på udstillingen end der findes på hele Island!Som jeg skrev for et par uger siden, var det ikke muligt for os at leje det feriehus i Sverige, som vi havde ønsket, da ejeren ikke havde meldt tilbage til Novasol om han ønskede at udleje i 2008 eller ikke, og vi måtte derfor vælge et alternativ. I dag så jeg så til min store overraskelse, at huset alligevel blev lejet ud og at det også var ledigt i den periode, vi skal af sted. Mig i røret til Novasol - og ganske rigtigt havde ejeren alligevel valgt at forny kontrakten omkring udlejning, og der var heldigvis ingen problemer i at bytte de to lejemål. Det var rigtigt dejligt, for ganske vist ligger det længere væk fra Stockholm, men det har en meget nemmere adgang til motorvejen, det er billigere og er helt nyrenoveret, så vi slog til med det samme og byttede til dette lækre hus i Tystberga. S44633. I aftes var vi en tur i hundeskoven sammen med Henrik og Viktor. Jeg havde kameraet med, men desværre var solen gået ned bag træerne, og det er ikke nemt at tage billeder af hunde i bevægelse når der ikke er ret meget lys, så de billeder må I tænke jer til! |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 27/8 2007 |
Hagrid
er i aften startet på hvalpekursus i DcH Lindholm sammen med sin bror Viktor og
endnu en bordeaux nemlig Manolito fra Norge. Lidt pudsigt og usædvanligt med 3
bordeauxer på samme hold.Det gik vældigt fint, men kors hvor er sådan 1 times træning trættende for sådan en lille fyr. Da vi kom hjem gav jeg Hagrid mad, mens Jes luftede de store - og han nåede lige at spise sin mad og drikke lidt vand og så gik han ellers i koma. Når han skal tisse for natten, bliver det vist noget med at løfte ham ud i haven, for jeg er ikke sikker på, han går nogen steder frivilligt før i morgen. I morgen får han endnu en stor og begivenhedsrig dag - da skal han nemlig møde sin nye familie for første gang. |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 26/8 2007 |
Fik SMS fra Rikke i går. Diva, eller Maude som hun hed da hun boede her, var
blevet nr. 3 ud af 53 i konkurrencen "Samsøs sødeste hund" - øens pendant til
"Danmarks sødeste hund". Hun blev valgt pga. sit pragtfulde sind og sin måde at
opføre sig på blandt andre hunde, så det har både vi og Rikke bestemt grund til
at være stolte af. I dag lander Hagrids islandske familie i Danmark, og vi glæder os meget til møde dem, når de kommer til Vodskov tirsdag. Næste søndag er der jo udstilling i Silkeborg og her vil de også komme og kigge. Der er 20 bordeauxer på Island, og i Silkeborg kommer der efter planen 28 hunde, så det må være en oplevelse for dem at se så mange samlet på ét sted. |
||||||||||||||||||||||||
| 22/8 2007 |
På vores aftentur til fjorden havde vi fornøjeligt selskab af Henrik og Viktor,
så der blev leget og løbet noget ekstra i aften. Arabella skulle som sædvanligt
en tur ud i fjorden og jeg gik med, for at se om ikke jeg kunne lokke de små med
ud... og det kunne jeg sørme, og ikke bare de små... også Dagmar stak fødderne i
vand! Viktor spurtede rundt i det lave vand, og så ud som om det var en stor
overraskelse for ham at han turde. Jeg havde glemt kameraet og jeg vil næsten sige, heldigvis for det - for på et tidspunkt, hvor jeg var helt uforberedt, blev benene fejet væk under mig og jeg sad på rumpen på vejen. Det var Hagrid og Viktor som løb ind i mine ben bagfra og heldigvis var de ikke under mig da jeg faldt, det kunne ha' gået grueligt galt hvis jeg var faldet ned over en af den! |
||||||||||||||||||||||||
| 21/8 2007 |
Hagrid er i dag blevet rabies vaccineret for 2. gang - samtidig fik han en 3.
hvalpe vaccination, så er vi i hvert fald på den sikre side. Han vejede 28,4
kg... knap 4 måneder gammel - det er ikke så sært han er blevet tung at
løfte rundt på! Han har øget sin vægt med 8 kg. på 4 uger - det er ganske meget
og jeg håber da ikke det fortsætter i det tempo - så bliver det vist nødvendigt
med et af militærets Herkules fly for at fragte ham til Island. Han er i fin
foderstand og får kun den fodermængde han skal ha', så den høje vægt skyldes
bestemt ikke overvægt! I aftes snakkede jeg med Karina, der har Anton (Ron Weasley), og den bette mand vejede omkring 25 kg. så han er bestemt også godt med blandt de store. Jeg kunne høre på Karina at Anton har har helt samme tilbagelænede temperament som Hagrid; han tager alting helt afslappet, bevæger sig ikke unødigt og sover længe om morgenen og går tidligt i seng... ganske som sin bror. |
||||||||||||||||||||||||
| 18/8 2007 |
28 tilmeldte Bordeauxer til Silkeborg udstillingen - det er et rigtigt flot
antal. Så må vi se hvordan det går - Hagrid har fortsat ikke fået underbid og
det er jo ligesom ikke så godt... udstillingsmæssigt i hvert fald! Arabella
håber vi på lidt bedre held med end vi havde i Vejen, men har denne spanske
dommer nu også fået tilsendt de nye opstramninger fra SADB, så er det ikke godt
at vide, om ikke også 2. september bliver de blå bånds dag. Jeg har gennem
Bordeauxklubben fået
tilsendt skrivelsen fra SADB og den
kan læses her I eftermiddag har vi været en tur ved Tranum Strand med alle tre hunde sammen Viktor og Henrik. Viktor er en værre bisse og vil slemt gerne bide med det resultat at Hagrids ører på det nærmeste hængte i laser da vi tog hjem - i hvert fald blødte begge hans øre, det ene på ydersiden og det andet på indersiden. Det blev selvfølgelig også til en bunke billeder som kan ses her På mandag bliver der bestilt til til hans næste vaccinationer - samtidig skal vi lige have Bastholm til at kigge på han ører. Han har fået noget snask i ørene, som har gjort at han er helt rød og hævet på øreflapperne. Arabellas mentaltest røg desværre i vasken pga. for få tilmeldinger - der skal være mindst 10 hunde ellers kan det ikke svare sig at hente mentalbeskrivere til byen. Desværre vidste vi det ikke før det var for sent, for jeg er sikker på at vi sagtens kunne ha' fundet en flok bordeaux-ejere, der ville være interesseret i at deltage. Det må vi se på næste gang og sidder der nu nogen derude som synes det kunne være sjovt at være med og som godt ville køre turen til Nordjylland eller måske oven i købet bor her, så gi' lige et pip så vi har folk vi kan kontakte næste gang det bliver aktuelt.
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 15/8 2007 |
Så er ferien helt slut for i år
- for os alle sammen. I dag er Nanna startet i 7A
og i morgen skal jeg på arbejde igen.Jeg har fået tilsendt en ny ladning fotos fra Flemming Siem - denne gang er de alle fra søndag i Vejen - tak for dem Flemming! De kan ses her. Her er det dog et billede af Hagrid - vi var på tur oppe på fællesarealerne (hvor man ikke må lade sin hund løbe løs - FY Mette) og han havde vældigt travlt for svalerne fløj meget lavt (højst 20 cm over jorden) rundt omkring ham, så han spænede først den ene vej og så den anden vej i håb om at fange én. Og ænder var der jo også der skulle holdes øje med... for slet ikke at tale om får!!! I aften er der introaften i DcH og næste mandag starter han på hvalpehold sammen med sin bror Viktor. Vi kan jo ikke sende ham helt til Island uden bare en smule opdragelse, så Jes og ham starter på hvalpehold. Hagrid og Arabella er tilmeldt udstillingen i Herning - Arabella i unghundeklassen og Hagrid i hvalpeklassen. |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 14/8 2007 |
Vi havde besøg af Viktor i eftermiddag. Henrik mente Viktor trængte til at blive
kørt træt så efter en times leg med Hagrid var det forhåbentligt lykkedes. Jeg
fik taget en smule billeder de kan ses her. Henrik havde haft Viktor med til dyrlæge, for han havde fået et par 2-krone store bare pletter på kroppen. Dyrlægen fandt intet usædvanligt på huden, og mente at det kunne være slidtage fra at ligge på en bestemt måde i kurven! |
||||||||||||||||||||||||
| 12/8 2007 |
Så er vi atter at finde i Vodskov efter at have ferieret i det spanske i en uges
tid. Hundene er blevet passet i Spjald og selv om vi vidste de havde det som blommen
i et æg, savnede vi dem, så var det dejligt at se dem igen. Lørdag havde Lotte Arabella med til udstillingen i Vejen. Der var fra Frankrig blevet udsendt nye retningslinier for bedømmelse af bordeauxerne, hvilket betød at mange hunde blev dømt ned på for kort næseparti og for snævre næsebor... jeg tror minsandten vi skal have støvet Dagmar af igen for så må hun da have en chance ;0). Mange måtte derfor nøjes med blå bånd - også Arabella. Hendes kritik lyder således: Bitch of good size, medium strength of bone, body is still too light and flat, good shape and exprecsion of head, good front angulation, hindquaters not yet enough power. Flemming Siem har taget en masse dejlige billeder på udstillingen, som kan ses her Vi snakkede om nede i Spjald, at der er noget galt i at en dommer dømmer en unghund på et år med bemærkninger om manglende størrelse og styrke - hvad havde han tænkt sig med en et år gammel hund??? Han burde dømme hunden på det udviklingstrin hvor den befinder sig på et givent tidspunkt i dens liv, og ikke hvordan han forventer en fuldvoksen hund skal se ud. Nå pyt - vi synes helt tilfældigt at Arabella er verdens smukkeste 1 årige, og vil blæse på hvad en slovenier synes om hende ;0) |
||||||||||||||||||||||||
| 31/7 2007 |
Jes og Nanna er i hovedstaden, så jeg er alene mor med tre hunde i et par dage. Det er nu gået meget godt - jeg har smidt alle tre ind i bilen og så kørt ned til fjorden, hvor de har luftet sig selv. Man kan sagtens gå med Dagmar og Arabella i snor, men når man skal have ham fjumrerøven rendende rundt mellem benene, og bide de store i både ben og baller, så er det helt umuligt at styre alene. Så er det dejligt vi har så mange steder rundt omkring, hvor de bare kan slippes løs. Fjorden var meget højvande i aftes og Arabella sprang lige i og kom hurtigt så langt ud at fødderne slap - det generede hende åbenbart ikke, for hun svømmede bare længere ud. Jeg skyndte mig at få hende kaldt tilbage, mens hun stadig kunne høre mig, ellers var hun da endt på over på Aalborg siden! Der har været stort bordeaux-træf i Åstorp i Sverige - her er en artikel fra vort broderland. Måske skulle vi prøve om det var muligt at komme til at deltage til næste år. Vi planlægger nemlig at gøre begge hunden klar til en Sveriges tur i juli, og så kan vi jo også fremover deltage i sådan nogen arrangementer. Vi agter at bruge næste års ferie på at tage til Verdensudstillingen i Stockholm. Om vi udstiller Arabella eller ikke, afhænger af de resultater hun opnår herhjemme på de næste 3-4 udstillinger. Hvis dommerne ikke bryder sig om hende, gider jeg ikke betale den ublu pris svenskerne tager for at deltage i udstillingen - hvis man tilmelder sig inden 3. marts koster det 540 SEK og inden 21. april 720 SEK - jeg har aldrig deltaget i sådan en stor udstilling og ved derfor ikke om det er normal prisen - men normal eller ej, så jeg synes saftsuseme det er dyrt!!! Godt vi kun har én hund, der skal udstilles. Jeg har forhåndsreserveret et stort feriehus syd for Stockholm i en lille by der hedder Tystberga med masser af plads til både os og hundene, og der vil vi så feriere næste år. Arabella skal mentaltestes den 26. august - meget spændende! Det er igen Jimmy fra Kennel Highland Amstaff, der er arrangør. Amstaffen skal mentaltestes inden den kan bruges i avl og derfor er der med jævne mellemrum mulighed for at tilmelde sig test i DcH Lindholm. Dagmar er testet og det var utroligt spændende at observere hendes reaktion på de forskellige momenter. Så må vi så se om Arabella opfører sig som en bordeaux burde ;0) |
||||||||||||||||||||||||
| 29/7 2007 |
I eftermiddag mødtes vi med Viktor og familie i hundeskoven - der var et par
kendte hunde og deres ejere, samt et par nye som vi ikke har mødt før. Vi har
aldrig oplevet konflikter hundene imellem og det gjorde vi da heller ikke i dag.
Der kom en hund, som vi ikke har set før, og den var lidt usikker på alle de her
hunde, så de valgte at gå lidt for sig selv - men lidt senere havde den åbenbart
taget mod til sig, for så kom den tilbage og ville gerne lege. Jeg havde
selvfølgelig kameraet med og billederne kan ses her. |
||||||||||||||||||||||||
| 28/7 2007 |
Hagrid og jeg startede morgenen med en lille skovtur. Det allerbedste tidspunkt
at gå derop og Hagrid kan sagtens rende løs endnu - når ikke de to damer
er med holder han sig nemlig stadig tæt på os. Der var fint vejr til morgen,
skoven var helt stille og det var en super måde at starte dagen på. Til aften var der fjordtur for alle hundene. Arabella er blevet en rigtig vandhund, og benytter enhver chance for at løbe ud i vandet. Dagmar holder sig fortsat på land, men kan dog nødes til at gå derud, hvor hun får våde fødder. Det har Arabella luret, for render de efter den samme pind og Arabella får den først, skynder hun sig et par meter ud i vandet og står så rigtigt provokerende som en invitation til Dagmar, om at komme ud og hente den - helt dumme er de altså ikke ;0) Jeg fik taget lidt billeder af Hagrid til morgen og så legede vi lidt med løbebilleder ved fjorden - se dem her |
||||||||||||||||||||||||
| 27/7 2007 |
Fik mit nye objektiv i dag - desværre var vejret ikke til en større test - enten
styrtede regnen ned eller også brændte solen for skarpt, begge dele vejrtyper der
er skidt for fotografering - men de få billeder det blev til tegner godt. Det er
i hvert fald lysstærkt og tegner utroligt skarpt - så det skal jeg nok få masser
af glæde af. De få billeder kan ses her. Vi var ved at tro at Arabella startede sin første løbetid i dag. Jes og Nanna havde observeret noget udflåd fra hende, men det blev vist ved det - og heldigvis... det er lidt træls at aflevere en hund til pasning når den er i løbetid, specielt fordi der går en stor hanhund rundt dernede i Spjald også. Jeg håber, hun venter til vi er hjemme fra vores lille rejse med at gøre alvor af det. |
||||||||||||||||||||||||
| 26/7 2007 |
I august løber konkurrencen "Danmarks sødeste hund" af stablen overalt i
Danmark. Desværre er vi forhindret i at deltage ellers havde vi bestemt taget
turen til Kildeparken i Aalborg med Hagrid - for han må da bestemt være en
kandidat til den titel, men nu har I andre så chancen ;0) så stil da op med
jeres hund og få en sjov dag ud af det -
læs
nærmere...Der er blevet fyret en del billeder af i haven i dag - Hagrid blev lige sat på plads af de to damer efter at have været fræk længe nok - se dem her. I morgen skulle jeg gerne få et nyt superobjektiv og mon der så ikke kommer endnu flere billeder. Jeg har ikke været helt tilfreds med min standardlinse, synes ikke den er lysstærk nok, så nu har jeg købt et L objektiv som er Canons allerbedste kvalitet og håber så at komme af med den "gamle" i et eller andet brugt marked. Jes holder ferie så hundene har selskab hele dagen i øjeblikket og det er de vist ikke utilfredse med. På mandag drager Jes og Nanna til hovedstaden i et par dage og jeg må så se om jeg kan klare at lufte alle tre hunde - jeg må smide dem i bilen og så ned på marken - det er vist nemmere end at begynde at lufte dem en og en. |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 24/7 2007 |
Hagrid er begyndt sine forberedelser til at komme til Island. I dag er han
blevet vaccineret for 5 forskellige sygdomme og hele turen skal så gentages om 4 uger før han er klar til
at få taget blodprøver. Han vejede 20,5 kg - og var
iflg. dyrlægen i fin foderstand. Viktor var næste patient og han vejede "kun"
15,5 kg - hvilket vist er mere normalt for en 13 uger gammel hvalp - men Hagrid
er altså også temmelig knogletung. Efter dyrlægebesøget skulle vi lige en tur til Aalborg for at købe en fødselsdagsgave og medbragte Hagrid. Som alt andet tog han også dét i stiv arm. Vi blev selvfølgelig stoppet utallige gange og i den forretning, hvor jeg skulle handle havde ekspedienterne faktisk ikke tid til at hjælpe mig - de ville hellere snakke med Hagrid ;0) Jeg skal love for at billedet af Viktor i konkurrencen om at blive månedens hund i "Vi med hund" er populært - 650 stemmer har han lige nu. Jeg ved ikke noget om, hvornår konkurrencen slutter - lidt underligt at de ikke skiver det og heller ikke fortæller på siden hvad præmierne er! |
||||||||||||||||||||||||
| 23/2 2007 |
Der er dumpet billeder ind fra både Kolding og Billund af henholdsvis Bent Ole
og Hermione - plus jeg har fået taget nogle sprit nye billeder af den bette
Hagrid -
Se dem her |
||||||||||||||||||||||||
| 22/2 2007 |
I går gik turen til Spjald. Vi havde en dejlig dag sammen med Lotte, Ole, Marie
og alle deres hunde. Det er et utroligt dejligt sted de har fået sig der og
sikke nogle faciliteter for hundene. I går var der 10 hunde samlet uden det
skabte den store uro eller konflikter. Vores tre skal jo passes der, mens vi er
på ferie og jeg kan se, at jeg roligt kan tage på ferie for de kommer til at
stortrives. Jeg fik taget lidt billeder, men desværre kom jeg så sent i gang at
solen var ved at gå ned - og lys er altså alfa og omega for gode billeder -
Se dem her |
||||||||||||||||||||||||
| 17/7 2007 |
Hmm man skulle nærmest tro vi var gået under jorden heroppe... men det er vi
altså ikke, der har bare været så meget andet end lige tid til computeren - og
det vil det i øvrigt også være den næste månedstid. Nanna og jeg har været et par dage i Göteborg og nyde den dejlige by. En efterhånden årligt tilbagevendende begivenhed, som i år blev udvidet med en enkelt overnatning på Scandic Opalen. Vi havde en rigtig hyggelig tur, og selvom vejret ikke helt var med os, hyggede vi os alligevel. I weekenden var vi på besøg hos Viktor og hans familie. Hagrid og Victor fik leget til den store guldmedalje og vi troede faktisk ikke de overhovedet blev trætte, men til sidst måtte de alligevel overgive sig til søvnen. Det er utroligt så forskellige de to brødre er - ikke bare i størrelse og udseende men sandelig også i temperament. Victor er en energisk lille herre med masser af lyd i, hvorimod Hagrid har et langt mere tilbagelænet temperament - ikke at der ikke også er masser af liv i ham, det er bare på en helt anden måde. Lotte siger at Hagrid ligner sin far da han var hvalp, og sådan har vi da også love at håbe, at han udvikler sig fremover. Lige pt. er han nemlig lidt lang i næsen og har endnu ingen underbid, men det ved vi jo fra Arabella sagtens kan nås endnu - bare se billederne herunder - underbid mangler hun i hvert fald ikke! Søndag kørte vi en tur i hundeskoven i Lundby Krat og havde både Hagrid og Arabella med - og hvilken herlig tur. Vejret var skønt og skoven var fyldt med søde hunde. Hagrid fik sig en sød sød veninde i den 5 måneder gamle franske bulldog Trunte - de var bare på bølgelængde fra starten og det var herligt at studere de to lege. På lørdag går turen til Spjald og til den tidligere bagerfamilie fra Mou. Vi skal lige ned og se hvordan de bor og inspicere pensionen ;0) inden vi skal aflevere alle 3 hunde der i 8 dage, mens vi skal på ferie. Vi er så heldige at Lotte og Ole gerne vil passe dem mens vi er væk, og oven i købet udstiller Lotte Arabella i Vejen om lørdagen - den service er der vist ikke mange pensioner, der tilbyder. Vi synes selv Arabella har udviklet sig til en smuk ung dame og nu er vi så spændte på, om en dommer vil synes det samme. Hun var noget stiv i bagparten og temmelig kohaset på et tidspunkt, men også dét synes vi, er blevet meget bedre. Her er lige et par sprit nye billeder af hende - du kan klikke på dem, hvis du gerne vil se dem større... Det er snart ved at være sidste frist for tilmelding til udstillingen i Silkeborg. Hagrid og Arabella er tilmeldt - jeg håber, der komme rigtigt mange for det plejer at være en rigtig hyggelig udstilling. Hagrids nye forældre fra Island vil være til stede, så også for deres skyld, håber vi på stort fremmøde. På Island er der kun 20 bordeauxer, så det ville være spændende for dem, at der var noget at se på. Dagmar mangler stadig en del før hendes pels kommer op i tidligere form, men til gengæld er hendes humør helt i top igen og der er også igen kommet kød på sidebenene. I nat havde vi hende og Hagrid i soveværelset - vi havde det mest forfærdelige tordenvejr og det var der bestemt ingen af dem der brød sig om - Arabella sov i sin kurv og blinkede ikke med et øje! |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 8/7 2007 |
Vi mødtes med Viktor, Henrik og Charlotte i hundeskoven i formiddag. Det blev
til næsten et par timers leg. Til at starte med var der bare vores hunde men der
kom en 3-4 stykker mere til; bla. en 14 uger gammel Grand Danois hvalp - hold da
op den et stor sådan en!! Jeg fik taget en smule billeder -
dem kan du se her |
||||||||||||||||||||||||
| 7/7 2007 |
Det går rigtigt fint med afstemningen (se indlægget fra 6/7) - men Viktor kan
selvfølgelig altid bruge flere stemmer så bare kom i gang ;0) Hagrid har udviklet sig til at være en værre ballademager - alt skal han have næsen i og slæbe rundt med. Jeg ved ikke efterhånden hvor mange toiletruller, der har måttet lade livet fordi han synes det er sjovt at løbe gennem huset med papir flagrende efter sig... vi kan selvfølgelig bare lukket døren til badeværelset men det er ikke altid vi husker det. Jes og vores nabo fik alligevel gravet ud, planeret og gjort klar til vores terrasse i går mellem bygerne, og i formiddag er fliserne blevet lagt - også mellem bygerne. Hagrid har "hjulpet til" og nu ligger han med alle fire lige i vejret, helt fuldstændig udmattet af al det arbejde ;0) |
||||||||||||||||||||||||
| 6/7 2007 |
I dag bliver vores første kuld hvalpe 18 måneder og er dermed gamle nok til at blive HD-fotograferede. Jeg ved at ejerne til både Agnes, Maude og Mads har planer om at hundene skal røntgenfotograferes og det ser vi frem til med spænding og krydser fingre for nogle fine resultater. Så blev det igen weekend og sikke et møgvejr vi har i udsigt. Jes skulle have haft lagt fliser i haven i eftermiddag, men det er da helt umuligt sådan som vandet vælter ned fra oven. Jeg håber, der bliver lidt tørvejr i de kommende par dage, så vi kan få den terrasse færdig. Til gengæld er vandet godt for de planter jeg har måttet flytte for at udvide terrassen, så det er ikke lige skidt det hele. Nanna og jeg skal på vores årlige shoppingtur til Göteborg i næste uge og så vidt jeg kan læse mig til, er der endnu mere vand deroppe. Jeg håber godt nok det er regnet af inden torsdag/fredag, for ellers er det lidt surt at have planlagt shopping og aftentur i Liseberg :0/ |
||||||||||||||||||||||||
| 5/7 2007 |
Heart
Mates Viktor og billedet til venstre er med i afstemningen om at blive månedens
hund på "Vi med hund" - så det er nu, der skal bakkes op fra alle, der synes
bordeauxhvalpe er verdens dejligste ;0)Benyt linket her:
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 3/7 2007 |
Så
er det vist på plads med en lille opdatering her. Vi er vendt tilbage til
arbejde og derfor er der ikke så meget tid til computeren når vi komme hjem.
Torsdag mødtes vi med Henrik, Charlotte og Viktor i DcH så Hagrid og Victor
kunne lege lidt. På billedet har begge de små opdaget at Henrik har noget god ti
lommerne.Hagrid er rigtigt kommet under Arabella og Dagmars vinger - og jeg tror, han stortrives i al opmærksomheden. Specielt Arabella er der fest og ballade i, så somme tider sidder vi lidt ude på kanten af stolen og spiser, for så leges der igennem omkring spisebordet. Han vil stadig gerne vække os mellem 4 og 5 om morgenen - så skal han lige ud og tisse og så kan han sove videre... det er et noget træls tidspunkt, for vækkeuret ringer 5.30 så det kan ikke svare sig at gå i seng, når først man har været oppe. Vi får så mange positive hilsner fra vores hvalpekøbere og det er virkeligt dejligt. De fleste har haft stor held med at undgå "uheld" indendørs, men der er vi ikke helt så heldige - eller dygtige må jeg hellere sige. Jeg tror, vi måske mangler at have vores fulde opmærksomhed rettet mod Hagrid, så vi i tide kan fange ham og få ham ud i haven. Det skydes helt sikkert at vi har haft 7 af slagsen og der er det helt umuligt at følge med. Nu er Nanna hjemme de næste 6½ uge, så der ligger en stor opgave til hende her ;0) Ron Weasley, som nu hedder Anton, var hos dyrlægen i torsdags og fik fjernet sting efter sin navlebrok operation. Dyrlægen i Horsens havde sagt at alt så meget fint ud. Det var godt vi fik det ordnet inden han flyttede herfra, så Karina og Lasse ikke skulle til at døje med det - selvom det selvfølgelig ikke er rart at skulle hente en hvalp som lige er opereret, men det var det bedste, vi kunne tilbyde under de givne omstændigheder. Der er bestilt tid til Hagrids rabiesvaccination - det bliver den 24. juli, hvor han så samme dag skal have sin 2. basisvaccination. Rabies kan hvalpe først få når de er 3 måneder - kalender måneder vel at mærke - og derfor får han sin 2. basisvaccination en uge senere end normalt. Han skal så igennem hele turen igen når han er 4 måneder og herefter kan vi så lave blodprøver på ham. Dagmar er ved at være oven på igen og selv om både yver og pels stadig ser hærget ud så har hun fået humøret og energien igen. Hun får lakseolie i sin mad hver dag i håb om at det kunne få pelsen flot og blank igen - men først skal den jo lige vokse ud på de skaldede pletter. |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 25/6 2007 |
Så er hverdagene vent tilbage i det lille hjem i Vodskov. Hagrid vågnede kl. 4
og ville gerne ud på en lille tissetur i haven, da han kom ind lagde jeg ham
sammen med Dagmar og så hørte vi ikke mere før vækkeuret ringede. Vi har begge
været på arbejde i dag og hundene været alene hjemme. Det giver ingen anledning
til bekymringer her i huset, for Hagrid har sin mor og legetante Arabella, så
han føler sig bestemt ikke alene. Nanna fandt kun en enkelt tissetår da hun kom
hjem fra skole, så han har højst sandsynligt sovet det meste af dagen. Fra
fredag har Nanna skolesommerferie og så er der igen nogen hjemme det meste af
dagen. Vi kunne observere de to damer i færd med at opdrage på den lille mand i dag. Han havde åbenbart været lidt for fræk, for han blev lagt på ryggen og så havde de begge to fat i ham. Nanna havde ikke lige fanget, at hun skulle fodre ham når hun kom fra skole, så det havde hun selvfølgelig glemt og sikke en appetit han lagde for dagen da han så fik mad sidst på eftermiddagen - ikke nok med han spiste sin egen mad, han gik også ud og hjalp Arabella med hendes. Og så lige en lille advarsel! Det er udbrudt sælpest i Danmark så pas på hundene når I færdes på strandene. Skov- og naturstyrelsen oplyser at ” Danmark er ramt af sælpest”. Mennesker kan ikke smittes med virusen, men det frarådes at hundeejere lader deres hunde gå hen til en syg eller død sæl, da den kan indeholde en mængde sygdomsfremkaldende bakterier og virus. Det er dog sikkert, at hunde, som er vaccineret mod hundesyge, er beskyttet mod sælpesten. |
||||||||||||||||||||||||
| 23/6 2007 |
De sidste to hvalpe er også kommet godt i vej i deres nye hjem. Henrik var nu ikke helt tilfreds, for Viktor foretrak selskab af familiens hunkønsvæsner... det kan være at Henriks kropssprog eller stemme skræmmer den bette Viktor, og det skal nok blive bedre, når de bliver fortrolige med hinanden. Det er stadig en stor og skræmmende verden de 6 er rejst ud til, og det varer helt naturligt et stykke tid før alt er trygt og godt for dem. Harry Potter, eller Flemming som han hedder nu, havde vækket familien til sædvanlig tid (mellem 4 og 5), men efter en lille luftetur havde han sovet sammen med Thomas under dynen til et stykke op af formiddagen... vi benyttede samme taktik med Hagrid til morgen, efter en tissetår i haven kom han med i seng og sov til 8.30. SKØNT! Samme Thomas havde kæmpe kødben med til hundene da de hentede hvalp i går, og dem har det fået lang tid til at gå med i haven. Til at starte med brummede Arabella af Hagrid når han også ville smage, men i løbet af dagen kunne de sagtens dele - lidt billeder kan ses her Hagrid, som jo ikke har nogen ny verden at skulle forholde sig til, var på en lille tur til stranden sammen med Arabella - ved østkysten hvor vandet er langt mere stille end ved Vesterhavet. Vi stod på stranden i solskin men ude over vandet var der tordenvejr og det gav et helt fantastisk lys til himmel og hav. Arabella er blevet en ægte vandhund og heller ikke Hagrid var helt afvisende - han kunne i hvert fald nemt lokkes ud til op på maven - men så var det også nok, og han skyndte sig ind på land. Billeder fra vores lille tur kan ses her |
||||||||||||||||||||||||
| 22/6 2007 |
Freden har sænket sig over vores lille hjem på Store Tingbakke - i eftermiddag
blev de sidste to hvalpe, Viktor og Harry Potter, afhentet, og vi har nu kun
Hagrid tilbage. Han ser ud til at være godt tilfreds med at bliver efterladt
alene, men det er også mere passende til hans tilbagelænede stil med noget fred
og ro ;0) så kan man spise og sove uden alle de forstyrrende elementer. Thomas havde ikke helt bestemt sig for hvad Harry potter kommer til at hedde i sit nye liv, men navnet Flemming var under overvejelse - herligt navn, der jo helt falder i vores smag ;0) Viktor skal hedde Viktor - så det er til at huske, også for os. Til aften vil vi tage ud og spise og fejre at vi endnu engang er kommet helskindet gennem drægtighed, fødsel, hvalpetid og overdragelse til nye ejere. Nu går der i hvert fald et år til halvanden før vi igen begynder at tænke i hvalpebaner - og da kun hvis Arabella kommer ud med et ordentligt røntgen resultat.
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 21/6 2007 |
YEEEES - en hel nats søvn uden et eneste pip fra hvalpene - det er første gang i
snart 9 uger. Da vækkeuret ringede
sov hvalpene stadig!!! Helt fantastisk - jeg tror vores aftentur på marken kan betale sig
- det er så stor en oplevelse og de bliver så trætte, at de kan sove hele natten. Til aften ville vi også tage turen ned på markerne, men langt ude af markvejen kunne vi se "ham med rottweileren" - altså den rottweiler der overfaldt Arabella som helt lille, så vi vendte bilen og kørte til fjorden i stedet for. Også en skøn tur og så bliver det spændende at se om hvalpene sover lige så længe i morgen. I morgen er det så slut med al det hvalpehalløj. Jeg er så småt begyndt at rydde op i haven og smide de ting ud som de har leget med. Haven og specielt græsplænen ligner noget der er løgn, men den skal nu nok komme igen i løbet af sommeren, hvis vi ellers får noget vand og noget varme. Der er et par gulvtæpper og en af hundenes madrasser, der har måttet lade livet men pyt, vi får nok nogle nye en dag - ingen grund til at ærgre sig over det. |
||||||||||||||||||||||||
| 20/6 2007 |
Anton (Ron Weasley) havde taget køretur, flytningen til Horsens og mødet med familiens to katte i stiv arm. Det er dejligt at høre at hvalpene så hurtigt tilpasser sig deres nye hjem. Og så har han i øvrigt også fået sin egen hjemmeside, hvor vi kan følge hans liv og færden - rigtigt dejligt at kunne være med på sidelinien - se den her I aftes tog vi de resterende tre banditter med ned på marken sammen med de voksne hunde - og det var en spændende ny udfordring. Korn og kæmpe højt græs og en lang markvej at løbe ud af... behøver jeg at sige at hvalpene har sovet godt i nat ;0) Jeg havde også kameraet med, men fjolset (altså mig) havde selvfølgelig efterladt memorykortet hjemme i kortlæseren :0/ men hvis vejret ellers er godt gentager vi succesen i aften og så skal jeg prøve at få alt grejet med. Det er to af kuldets mest aktive hvalpe vi har tilbage, så der er ikke fordi der er blevet ret meget mere stille i huset. Viktor og Harry Potter kan nok få det til at rocke i synagogen, så freden sænker sig ikke over det vodskovske hjem før de to er rejst på fredag. Derefter har vi kun søde, tilbagelænede Hagrid tilbage og ham er der ikke meget ballade i. Jeg skal i øvrigt hilse og sige, at det der olie Søren og Daniel medbragte en prøve af (og som vi samme dag investerede i en dunk af) er en succes - hos både små og store. Det er ren lakseolie som man lige hælder en smule af ind over pillerne og den stærke fiskesmag falder åbenbart i hundenes smag for de råæder - selv Arabella, som ikke gider Eukanuba fodret som jeg vandt, spiser uden at kny - og samtidig kan vi sikkert på et tidspunkt glæde os over hunde med en flot og skinnende pels. Hvis nogle skulle være interesseret hedder olien "Kronch Lakseolie" og kommer fra firmaet Henne Pet Food (www.kronch.com) Det kan bestilles på deres hjemmeside men vi har købt det hos den lokale dyrehandel. |
||||||||||||||||||||||||
| 19/6 2007 |
Så
blev det Ron Weasleys tur til at rejse hjemmefra. Han er heldigvis fuldstændig
upåvirket af gårsdagens operation og helt klar til at flytte til Horsens. Han
havde fået en krave med hjem fra dyrlægen, men den er fortsat ny og ubrugt. Ron
Weasley har ingen tegn vist på at han skulle være interesseret i mavens sår -
men det har der imod de andre hvalpe og Dagmar, så i nat har han sovet væk fra
de andre - vi ville ikke risikere at Dagmar lå og slikkede på ham hele natten.
Nu kan han så gå og komme oven på nede hos Karina og Lasse uden risiko for at
nogen interesserer sig for hans sår.Antons hjemrejsevægt lød på 9900 - taget i betragtning at han længe var et af kuldets allermindste så er det ganske godt gået at opnå så fin en vægt. Der er kommet mail og billeder fra Hermione i Billund - også der var turen hjem og den første nat gået godt. Hermione var vågnet ganske som hun plejer kl. 5 så de har været tidligt op i familien i Billund ;0) Hvorfor hvalpene er så morgenfriske, ved jeg ikke - Dagmar er i hvert fald B hund, hvis der da er noget der hedder sådan. |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 18/6 2007 |
Ron Weasley blev afleveret til morgen hos Bastholm for at få klaret sin lille
navlebrok. Jes hentede ham ved middagstid og da var han helt bedøvet. Ved 15
tiden vågnede han op, fik lidt at spise og kom ud i haven på en tissetur - lidt
slingrende i bagkroppen men virkede ellers OK. Nu kl. 17.30 render han og leger
med de andre hvalpe nøjagtig som intet var hændt. Bastholm startede morgenen med
at give ham noget beroligende og da Jes hentede ham, var han stadig helt væk, så
han har ikke haft nogen følelse af at være forladt - rent faktisk tror jeg
overhovedet ikke at aner, der er sket noget usædvanligt i dag! Det bliver godt
for ham at komme ned til Karina og Lasse i morgen, hvor der er lidt mere ro end
den vi kan tilbyde ham her, vi har trods alt stadig 3 hvalpe tilbage ugen ud.
Han skal have smertestillende piller og penicillin mod infektioner i 5 dage,
have fjernet sting den 28/6 og så skulle han forhåbentlig gerne være en helt
normal hvalp igen. Kom lige i tanke om at Nannas lille kamera også kan optage video - så her er et lille klip af Ron Weasley i fuld vigør - ingen kan se han er nyopereret... klik her Mens Ron Weasley lå på operationsbordet blev tre af hvalpene hentet; Bent Ole, Hermione og Dumbledore - og næsten på samme tid, så der herskede lidt kaos på et tidspunkt. Hvis ikke vi har fået informeret godt nok om den første tid sammen med hvalpen, håber jeg folk ringer og spørger - vi er altid til rådighed - og ingen spørgsmål er for dumme..!
Søren og Daniel kom med seler til både Dagmar og Arabella - samt prøver på Henne lakseprodukter. Olien har vi allerede investeret i en større dunk af, for det tror jeg Dagmars hud og pels vil have rigtig rigtig godt af. Jeg har lige fået besked fra Kolding; Rocky (Bent Ole) havde indtaget haven i Kolding, som om han altid havde boet der. Også godt nyt fra Jesper og Dumle - han havde sovet hele vejen til Horsens, og havde spist og leget med husets anden 4-benede beboer Lulu. Dejligt med sådan nogle meldinger. |
||||||||||||||||||||||||
| 17/6 2007 |
Så er det allersidste dag alle 7 hvalpe er samlet her i huset. Det er både
vemodigt, men samtidig også lidt en lettelse. De har været noget af en mundfuld
og selvom det ikke er helt nemt at sende dem ud i verden, så glæder vi os
alligevel til at få lidt ro i dagligdagen også. Vi har fundet super gode hjem
til dem alle og vi har en rigtig god mavefornemmelse, når vi nu overdrager dem
til deres nye familier i den kommende uge. Viktor får vi jo tæt på os, og lur
mig om ikke vi kommer til at se rigtigt meget til ham. De andre håber jeg, vi
får en mail fra af og til, så vi kan følge, hvordan det går dem - gerne garneret
med masser af billeder ;0)
Der skal lige knyttes et par kommentarer til de enkelte hvalpe her dagen inden de flytter:
|
||||||||||||||||||||||||
| 16/6 2007 |
Øjnene er begyndt at skifte farve og er nu mere gulgrønne end de er blå. Men
uskylden har også forladt de 7 små, så den anderledes farve er mere passende.
Til morgen lignede vores køkken dem man ser i det sønderbombede Beirut... nå,
måske ikke helt, men der så i hvert fald ud som om nogen havde kastet en mindre
bombe. Der var sko, bøger og tæpper overalt - og mellem det hele løb hvalpene og
legede. Vi havde ikke hørt dem og troede de lå og sov deres sødeste søvn, så det
var i gang med oprydning og rengøring lige fra morgenstunden. Det lidt kedeligere vejr har nu også ramt Nordjylland - oven i købet er der varslet kraftig regn - i går havde vi jo det fineste solskin selvom jeg kunne forstå at der andre steder i landet var regnvejr. Lidt træls, for hvalpene gider bestemt ikke være ude i haven når det regner og det er altså noget kun mere krævende at have dem indendørs en hel dag - for at sige det mildt! Bortset fra at regnvejr er træls så trænger græsplænen til vand - uanset hvor vi bevæger os hen kan vi se brune plæner og vores er bestemt ingen undtagelse (og det er ikke kun fordi hvalpene har tisset den ihjel). Af samme årsag - altså vejret - er der ingen billeder i dag. Men i morgen SKAL de fotograferes for da er det sidste dag, de er her i samlet flok. |
||||||||||||||||||||||||
| 15/6 2007 |
Dyrlægebesøg |
||||||||||||||||||||||||
| 14/6 2007 |
I går fik vi ny forsyning af DXP-foder, denne gang i varianten rensdyr - så det er jeg meget spændt på hvad hundene siger til, når det bliver serveret i aften. Jeg bestilte 15 kg. denne gang for når der er 9 hunde der skal ha', ryger der ½ kg. om dagen og så får det hurtigt ben at gå på. Hvalpene er mest sultne om morgenen... omkring kl. 5 ønsker de morgenmad og til morgen hældte jeg 800-900 gram tørfoder op til dem blandet med lidt leverpostej og det var væk før jeg fik set mig om. PS: læs lige lederen fra dagens EB; Hundehoveder |
||||||||||||||||||||||||
| 13/6 2007 |
Så kom temperaturen ned på et niveau, hvor det er til at ånde, både for dyr og mennesker. De voksne hunde, ja faktisk også hvalpene, har været mere end almindeligt sløve de sidste dage i varmen, men har nydt stor fordel af at jeg er hjemme, så de har kunnet ligge i skyggen ude i haven. Jeg har læst i et bordeaux-forum at andre må døje langt mere og er nødt til at holde deres hunde nedkølede med vand og våde håndklæder... så store problemer har vores hunde trods alt ikke med varmen. Vi lægger de lange lufteture tidligt morgen og sen aften hvor temperaturen ikke er så høj og udover det en meget lille tissetur om eftermiddagen, måske gør det også en forskel! Jeg har lige siddet og sammenlignet vægten på dette kuld med det første. Det meste af vejen har dette kuld ligget godt et kilo under den vægt de første hvalpe havde på samme tidspunkt - men siden vejningen fra de var 7 uger er det vendt, og de ligger nu lige med de første og nogle af hvalpene endda over. Ikke at det betyder noget i det lange løb, men det er alligevel sjovt at se hvor hurtigt det kan gå den anden vej. Dagens tal:
De er næsten helt afvænnede nu, og Dagmar tillader kun at de dier ved hende ganske ganske kort - fra mandag er det jo også helt slut med mælk og så må de nøjes med tørfoder. Men det kan der fleste af dem nu også rigtig godt li' - især i blandet et eller andet lækkert; leverpostej, A38, DXP råt kød, hakkede svine- eller kyllingehjerter, tun osv. osv. vi har forsøgt at give dem forskellige smagsoplevelser og vi kan se at det er forskellige ting der falder i smag hos den enkelte hvalp. Men de kan altså også sagtens spise pillerne tørre eller bare overhældt med en smule vand. |
||||||||||||||||||||||||
| 12/6 2007 |
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 11/6 2007 |
Så blev hvalpene 7 uger og om en uge bliver her (forholdsvis) stille - med kun 3
hvalpe, Viktor, Harry Potter og Hagrid, tilbage. Viktor og Harry Potter bliver
begge hentet fredag den 22. mens Hagrid først kan få plads på karantænestationen
på Island den 3. januar 2008, så han kommer til at fejre både jul og nytår her
hos os. Varmen har igen i dag nærmest taget livet af mig, og heldigvis ser det ud som om der er lys forude med lidt lavere temperaturer de nærmeste dage. Oven i købet skulle jeg til ørelægen lige omkring middagstid og have dræn i det ene øre, og bare turen i bus ind til Aalborg og tilbage var kvælende... Hvalpene er der heller ikke meget liv i, de ligger og flader ud ude i haven og nyder skyggen og den smule vind der kommer. PS: Det er vist aldrig sket før... Vodskovs naboby Vestbjerg løb tør for vand i går!!! Borgerne i byen havde simpelthen drænet vandværket for vand, så der søndag eftermiddag/aften ikke kom en dråbe ud af hanerne. |
||||||||||||||||||||||||
| 10/6 2007 |
Hundene har fået swimmingpool i dag - med 28-30 grader i skyggen i Nordjylland blev vi enige om at de godt kunne bruge et sted at svale sig lidt og de har da også haft meget morskab ud af det lille plastik bassin i eftermiddag, selv Dagmar har været i og soppe lidt. Eneste lille problem er kombinationen af hvalpe, vand og tør jord... rene er de ikke just! Varmen er bare for meget i øjeblikket - man kan ikke holde ud at bevæge sig ret meget og jeg er glad for, at vi kan sidde i skyggen i haven under kastanie træet, hvor der også lufter lidt. Jeg holder ferie de kommende 14 dage, så jeg skal selvfølgelig ikke klage over vejret - men de må nu alligevel gerne skrue 5 grader ned både dag og nat. I nat har hvalpene været meget anstrengende - Jes fik dem til at falde til ro 01.30 og jeg måtte op til dem kl. 04.10 og så var der igen fuld gang i den. I aften har vi bestemt at de ikke får lov at koge i haven hele aftenen - så heller vække dem og underholde dem, mens vi selv er gearet til det, så de kan sove i nat. |
||||||||||||||||||||||||
| 9/6 2007 |
Dumbledore - eller Dumle som han skal hedde i sit nye liv - har haft besøg af sin nye far og søster i dag. Jesper havde bokseren Lullu med og hun tog postyret med 7 hvalpe med imponerende ro - så der bliver vist ingen introduktionsproblemer næste mandag, når Dumle skal til Horsens. Jesper havde lækre kødben med og det var noget hundene kunne bruge. Arabella blev voldsomt beskyttende overfor sit ben, men vi kunne se det kun var advarsler og hvalpene trak hurtigt næsen til sig når de kom for tæt på hende - men vi kan se vi har lidt at lære hende endnu. I aftes var Viktors nye familie på besøg. Viktor flytter først til Aabybro fredag d. 22. men alligevel ser jeg frem til en fredelig uge 25 med kun to måske tre hvalpe - vi ved nemlig endnu ikke hvornår Harry Potter bliver afhentet, men det er ikke så afgørende for os, vi skal alligevel have Hagrid i 7 måneder så en fra eller til..! Måske kunne den uge gå hen og ligne noget der minder om en ferieuge ;0) De sidste par dage har hvalpene opholdt sig i haven fra morgen til aften - der er en herlig temperatur udenfor og som Birgit ganske rigtigt skriver i vores gæstebog, så sparer det på rengøringen indendørs - temmelig meget endda. Der er en enkelt eller to tissetåre fra om natten, der skal fjernes men det er stort det også det. Når de vågner om morgenen, hvilket er meget tidligt (mellem 4 og 5) står vi op og lukker de små ud af hvalpestuen - de pisker alle 7 ud i haven og laver både stort og småt... vender vi det døve øre til deres hylen, kan vi stå op og så er hele værelset svinet til - så det kan langt bedre betale sig at rejse sig fra sengen, selvom det er tidligt! Til aften har den stået på vejning (i alt 52170 gram hund), negleklip og ørerens. Hvalpene har simpelthen leget så meget ude i jorden under vores hæk, at deres ører var kulsorte af jord - og for ikke at det skulle danne grobund for noget snask, måtte de lige gennem en omgang ørerens også. Det tog de helt pænt alle sammen. Arabella og Hagrid er blevet tilmeldt udstillingen i Silkeborg; Hagrid i babyklassen og Arabella i unghundeklassen - Dagmar er på det tidspunkt pensionist og bliver hjemme og nyder dagen alene! Vi håber selvfølgelig at se nogle af vores hvalpe også - både fra 1. og 2. kuld - enten som deltagere eller bare som heppere. Spændende er dagen også for os og Hagrid, for hans nye familie fra Island vil på det tidspunkt være i Danmark og komme og kigge hvordan det går ham i ringen. |
||||||||||||||||||||||||
| 8/6 2007 | |||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 7/6 2007 |
I dag vejer hvalpene tilsammen det samme som en voksen tæve - nemlig lige
omkring de 50 kg. Første mand har rundet de 8 kg. og det er selvfølgelig Hagrid
med 8220 - skarpt forfulgt af Bent Ole som i dag vejer 7800 gram. Resten er som
følger.: Hermione 7260, Ron Weasley 7180, Harry Potter 6690, Dumbledore 6650 og
rosinen i pølseenden, Viktor med 6080. Et af Nannas marsvin slap ud fra sin indhegning i haven i dag og jeg opdagede det ved at Arabella stod og stirrede på noget ved hegnet ind til naboen - jeg troede først, at en af hvalpene have forvildet sig ind bag ved men det var et marsvin, der blev nedstirret. Heldigvis var Nanna hjemme, for hun har taget på de små dyr og fik hende hurtigt indfanget. Sikke et ramaskrig der havde været, hvis Arabella havde gjort den noget!!! |
||||||||||||||||||||||||
| 5/6 2007 |
Hvalpene er i dag blevet chipmærket og har fået deres stambøger. Jan Sonne fra DKK ringede pludselig i formiddag og spurgte om han måtte komme lige over middag - han skulle andre steder hen i området og kunne så lige så godt tage os også. Det gik uden problemer og kun en smule hylen... den eneste der ikke sagde et pip var Hermione, men sådan er det jo - piger er sejere end drenge ;0) Han havde en dame med - måske hans kone - og de havde været lidt forgrint over navnet Bent Ole og måtte selvfølgelig have hele historien om jægeren fra Mou... ikke underligt at de undrede sig, for når man søger i DKK udmærkede opslagsværk på www.hundeweb.dk - så er han Danmarks eneste hund med det navn - og det er da også noget ;0) Nanna har haft Ron Weasley med på tur udenfor i snor - ikke at de kom særligt langt, men han tog det nu helt pænt og der var selvfølgelig masser af både børn og voksne han skulle hilse på. |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 3/6 2007 |
Så fik jeg mig smølet sammen til at flytte webcamet hen i den ende af værelset, hvor der er lidt mere action! Bortset fra at der nu ikke har været meget action i dag, for hvalpene har stort set været ude hele dagen. Vejret har været pragtfuldt i Nordjylland med over 20 grader, så de har også kunnet sove ude uden at komme til at fryse. Vi har forsøgt at fotografere hvalpene samlet i dag, siddende i sofaen, men det er stort set en umulig opgave og Nanna og Jes svedte da vi var færdige. Hvalpene vejer i dag 42920 gram... tilsammen! Hagrid står for de 7080 g. mens Viktor stadig er mindst med 5230 g. - alle tager pænt på hver eneste dag, så de får det mad de har behov for.5690 for den mindste Hvalpe-legepladsen er blevet udvidet med et stort orange rør hvalpene kan løbe igennem, og så fandt jeg på at putte vores store paprør ind i en tom foderpose og de to ting synes hvalpene også er sjove lege i. Vores have ligner ikke just en prydhave lige nu men pyt, det er heller ikke akkurat blomster, der lugter af derude ;0) |
||||||||||||||||||||||||
| 2/6 2007 |
Dagen startede med besøg af Ron Weasleys nye forældre - eller rettere Antons nye forældre ;0) - senere på dagen dukkede Rikke og Lars op. Her er lige et par billeder af Diva (a.k.a. Maude) som Rikke og Lars til Arabellas store fornøjelse havde med på besøg. Ufatteligt som den hund ligner sin mor - selvfølgelig ikke lige som Dagmar ser ud nu, for da er hun en skygge af sig selv, men når Dagmar er i top-form.
Som det fremgår af dagens andre billeder (se Fotos fra i dag) var dagens bedste legetøj Arabella. Arabella og hvalpene nød hinandens selskab i aften i haven og hun udviste stor tålmodighed med dem selvom jeg synes de var lidt hårde ved hende. Der er bestilt tid til vaccination og sundhedseftersyn til alle hvalpene - det bliver fredag d. 15. så attesten er så ny som muligt. Jeg har endnu ikke hørt fra Jan Sonne fra DKK, som skal komme og chippe hvalpene, men mon ikke der sker noget i starten af næste uge - ellers må jeg jo ringe til ham. |
||||||||||||||||||||||||
| 31/5 2007 |
Jes og hvalpene har tilsyneladende fundet melodien, for i dag har der ikke været jamret så meget, når jeg har ringet hjem ;0) måske er det oven i købet lykkedes ham at få en "morfar" her i formiddag - det hjælper altid lidt på humøret, når man nu er B menneske med stort B. Jeg kom rimelig tidligt hjem fra arbejde og hvalpene blev lukket ud i haven i det dejlige vejr - i eftermiddag har temperaturen været tilpas høj til at de har kunne være derude i en times tid og har dermed fået rendt energien af sig. Som der fremgår af billederne, var dagens bedste legetøj fire plastik urtepotter! Der er nogle problemer med vores og flere andres gæstebøger - og har været de den sidste tid. Det har ellers været en meget stabil tjeneste, og det håber jeg, da også de bliver igen. joakim.se skriver, at han er ved at flytte alle gæstebøger til en bedre og større server og det er det, der pt. skaber lidt "drifstöringer" - det skulle være i orden igen i morgen, lover han! |
||||||||||||||||||||||||
| 29/5 2007 |
1. dag i Jes hvalpeorlov... jeg ringede hjem i formiddag for at høre hvordan det gik, og det eneste der blev sagt, da han tog telefonen var "hjææææælp"! Han troede nok han skulle holde ferie - men han blev klogere ;0) |
||||||||||||||||||||||||
| 28/5 2007 |
Hvalpene er i dag 5 uger gamle og om allerede tre uger flytter de første
- det er bare gået alt alt for hurtigt! Hagrid har igen taget teten som den
største og vejer i dag 5340 - mindste-manden er nu Viktor, som ikke er vildt
begejstret for fast føde og derfor lige nu "kun" vejer 4120 - de resterendes
vægt kan ses under "Info om Harry Potter
kuldet". Både Dumbledore og Bent Ole har haft besøg af deres nye familier i dag, så de er blevet rigtigt forkælede og har ligget i arm i sofaen. Vejret har ikke været til udendørs ophold, men til gengæld har hvalpene huseret i hele huset, for der skal rendes krudt af sig lige nu. De er allerede dygtigt til at gøre sig rene udendørs og efter en tur i haven kan vi godt ha' dem rendende rundt i huset uden der sker alt for mange uheld. Dumbledore og Harry Potter skiller sig nu ud som de mest eventyrlystne - når de andre sidder og græder foran terrassedøren og vil ind, er de to drenge på rundfart i haven og helst i det fjerneste hjørne - de er ikke bange for at gå nye steder hen eller afprøve nye ting i haven. Jeg har indkøbt små fleece tæpper, som hvalpene skal have med herfra når de flytter, så de har noget mor-duft med sig - det er for at forhindre at de bliver alt for kede af det de første dage/nætter i deres nye hjem. Jeg har lavet en hule under skrivebordet hvor tæpperne ligger, så håber jeg bare, at der ikke bliver tisset alt for meget på dem de næste 3 uger - de bliver nemlig ikke vasket fra nu af og der er selvfølgelig for at bevare så meget duft som muligt. De kommende to uger er det Jes, der har ferie - lige bortset fra mandag i næste uge, hvor Nanna har fri fra skole og derfor igen må være hundepasser. |
||||||||||||||||||||||||
| OBS! |
Jeg har i aften fået en henvendelse fra Dansk Dogue de Bordeaux Klubs bestyrelse
som en kommentar til mit indlæg fra 26/5, hvor de på det kraftigste afviser at
der fra klubbens side arbejdes på at indføre avlsrestriktioner på SAS - jeg beklager selvfølgelig,
at jeg har bragt et sådan rygte videre uden at have hold i det. |
||||||||||||||||||||||||
| 27/5 2007 |
Vi har haft hyggeligt besøg fra Århus i dag. Morten, Annemette og Caesar (a.k.a. Mads fra vores 1. kuld) kom og kiggede hvalpe. Vi startede med at gå en tur ned på marken med de voksne hunde og jeg skal love for at Arabella og Caesar kunne lege... Dagmar opførte sig som morhunden og lagde sig imellem hvis legen blev for voldsom. Jeg fik taget lidt billeder af ham til arkivet - som I kan se er han blevet en superflot fyr, som nok skal gøre sig blandt damerne om ½ års tid. Caesar skal HD fotograferes om ikke så længe, og det resultat er vi som opdrættere selvfølgelig meget spændte på. Henrik Og Charlotte kiggede også lige en tur forbi for at se Caesar - deres specielle interesse skyldtes selvfølgelig at han er Lauritz' bror - og så fik de også lige sneget sig til at kramme lidt med Viktor ;0)
Ellers er det kun blevet til nogle ganske få indendørs billeder i dag - vejret har ikke lokket til udendørs ophold for hverken mennesker eller dyr. |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 26/5 2007 |
Når hvalpene vækker mig tidligt om morgenen, sørger jeg for at få dem fodret af hurtigst muligt for at stoppe det værste hyleri. Mens de spiser, sætter jeg mig ved pc'en og læser nyheder rundt omkring fra - både i net-aviser men også på private hjemmesider jeg besøger ofte. Til morgen skulle jeg lige en tur omkring Marianne på Bogø og hendes hvalpekasse, og blev fuldstændig lamslået over at læse, at hvalpene er blevet moderløse kun nogle få dage gamle. Historien melder ikke noget om, hvad Amanda er død af - men uanset hvad der er sket, må det simpelthen være et mareridt at miste moderen til 5 nyfødte hvalpe. Vi havde scenariet kørende i baghovedet, da Dagmar blev alvorligt syg få dage efter fødslen, men hun klarede heldigvis operationen og de efterfølgende kritiske dage, og vi behøvede kun agere hjælpe-hundemor et par dage/nætter og det var såmænd hårdt nok. Jeg kan forstå, at der er fundet en reservemor til hvalpene, og jeg er sikker på, at det nok skal gå godt trods alt. Hvor er det synd, at det ikke bliver den dejlige oplevelse for Marianne, som det burde ha' været. Vi har sendt mange tanker til Bogø her til morgen. Vores lille flok trives heldigvis i bedste velgående og selvom Dagmar efterhånden er en skygge af sig selv, så skal hun nok komme ovenpå igen, når hvalpene flytter. Hun bliver dagligt børstet i haven med en gummibørste og pelsen vælter bare af hende, så mølædt er vist det ord, der passer bedst på hendes udseende lige nu! Jeg tror, hun ville blive glad, hvis hun havde forståelse for at det er sidste gang hun skal have hvalpe - hun bliver pensioneret nu og skal vi så have hvalpe igen, bliver det først når Arabella bliver gammel nok - hvis hun da vel og mærket er egnet til avl og kan opfylde de restriktioner, der måtte komme i fremtiden og det overhovedet bliver muligt at finde en egnet partner. Jeg har nemlig hørt i min øresnegl, at Dansk Dogue de Bordeaux Klub arbejder for, at der nu skal indføres hjerteskanning som en avlsrestriktion, og så bliver vi da for alvor isolerede herhjemme. Man skulle ikke tro, at medlemmerne i arbejdsgruppen bag har stået i den situation, at de skulle finde en egnet han - havde de det, tror jeg, de havde tænkt sig noget bedre om. Jeg har ikke kendskab til en eneste udenlandsk avlshan, der er hjerteskannet (det er svært nok at finde en der er AA fotograferet), og så står vi med en meget lille håndfuld hanner herhjemme, som kan bruges og som dermed vil blive brugt alt for meget - 11 hvalpe er matadoravlsgrænsen, og den gælder for både hanner og tæver!!! Det kan godt være, at klubben tror de kan lave restriktionen udelukkende på danske hunde, og det forstår jeg ikke en meter af - da der blev indført krav om AA fotografering på racen gjorde Dansk Kennel Klub det meget klart, at man ikke kan lave avlsrestriktioner udelukkende på danske hunde, men at de vil gælde ALLE parringer med både danske og udenlandske fædre. Klubben burde i stedet forsøge at lave et samarbejde om billige skanninger flere forskellige steder i landet (der er langt fra Vodskov til KVL, når Aalborg dyrehospital også har egnede faciliteter) og så anbefale at man hjerteskanner sin hund - en bedre tilgængelighed af skanningssteder vil øge mængden af hunde der bliver skannet, og en større mængde hunde vil bedre afdække, hvor stort problemet egentligt er, inden man griber til yderligheder og laver en evt. avlsrestriktion!!! OBS! Jeg har 27/7 fået en henvendelse fra Dansk Dogue de Bordeaux Klubs bestyrelse som en kommentar til mit indlæg herover, hvor de på det kraftigste afviser at der fra klubbens side arbejdes på at indføre en avlsrestriktioner på SAS - jeg beklager selvfølgelig, at jeg har bragt et sådan rygte videre uden at have hold i det. |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 25/5 2007 |
Ingen kommentarer i dag - bare billeder... |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 24/5 2007 |
I dag er det et år siden, vi måtte gå den tunge gang med vores gamle Otto - han er bestemt ikke glemt, og vi bliver dagligt mindet om ham, fordi vi har billeder hængende af ham på arbejdsværelset, fordi hans urne stadig står på reolen men ikke mindst fordi fars futterknas kunne alt de de to umulige tøser vi har nu ikke kan ;0). Urnen skulle for længst ha' været begravet under kastanietræet men Nanna protesterer - for hvad nu hvis vi flytter...???? Og den står da også udmærket hvor den står, og det ender såmænd nok med, at han en dag får selskab, så vi til sidst er nødt til at bygge et helt mausolæum :0/ Hvalperummet kræver rengøring 2 gange om dagen nu så til morgen røg hvalpene i haven for at spise morgenmad, og så var det bare med at få samlet aviser og tæpper sammen og gjort rent, inden de krævede at komme ind igen ;0) Jeg har ryddet lidt op i haven i formiddag og flyttet hvalpe hegnet, så hvalpene har noget mere plads at løbe på - i stedet har jeg så hegnet mit "pæne" bed inde - ingen grund til at de skal ødelægge blomster og buske. Der har været optræk til uvejr hele dagen, men det er endnu ikke rigtigt blevet til noget, så de små har skam været i haven af flere omgange. |
||||||||||||||||||||||||
| 23/5 2007 |
Hvalpene er vågne længere og længere tid af gangen nu og vi begynder at fornemme deres forskellige temperament. Harry Potter er f.eks. kuldets absolut friskeste. Han er først vågen og den sidste til at sove. Han er glad, opmærksom og kommer ilende med logrende hale når man nærmer sig hvalperummet. Hagrid og Bent Ole har i dag rundet de 4 kg. og Bent Ole er faktisk pt. tungest af de to - det skal så også lige siges, at når de andre er færdige med at spise så ta'r Bent Ole en runde og tømmer en skål eller to mere. Hermione er nu også godt med - hun vejede i dag 3990. |
||||||||||||||||||||||||
| 22/5 2007 |
Så har hvalpene allerede rundet de 4 uger - det gjorde de faktisk allerede i går
- det går alt for stærkt! De har nydt livet i haven i dag og selvom de falder
sovende om efter 15 minutter og vi så må bære dem ind, så kan vi se de nyder
det. Der er mange nye lugte og lyde og det trætter dem hurtigt. Silkebåndene er blevet skiftet - de var blevet for små, men jeg har købt et par meter af hver, så der er flere hvor de kom fra. |
||||||||||||||||||||||||
| 21/5 2007 |
ØV - regnen silede fra ned fra morgenstunden i Nordjylland og holdt ved helt til her i eftermiddag, hvor solen endelig brød frem og hvalpene kunne komme ud i haven. De opholder sig ikke ret meget i fødekassen længere, så jeg tror snart jeg skal flytte webcamet et andet sted hen, så der bliver noget mere at se på. Oftest opholder de sig helt henne ved døren ud til køkkenet, så de kan følge med i livet udenfor. Hvalpene har i dag fået deres 2. ormekur og det gik helt fint. De er blevet vejet og ligger mellem 3050 og 3660 så det er en fin og harmonisk flok vi har gående. Endelig i nat kom der hvalpe på Bogø (www.123hjemmeside.dk/miss-amanda) - halvsøskende til vores faktisk, i det det er Spicey, der er far der også. 8 stk. blev der født men desværre var 3 døde ved fødslen så Marianne og Amanda har 3 tæver og 2 hanner. Det bliver hyggeligt at skulle følge med i deres hvalpekasse også. |
||||||||||||||||||||||||
| 20/5 2007 |
Eftermiddagen har budt på hyggeligt besøg fra Billund. Søren, Daniel og Avalon var her for at hilse på deres lille nye familiemedlem Hermione. Avalon og Arabella fik lov at lege nede på marken og det var noget de to søstre kunne bruge - det blev til lidt billeder som kan ses her. Hvalpene fik sat os på prøve i nat - et par stykker var ikke tilfreds med tilværelsen og satte omkring 3.30 i en koncert af den anden verden. Jeg stod op for at sørge for at alle fik en plads i mælkebaren, men selv efter det var et par stykker temmelig trætte af tilværelsen. I nat gør vi det at vi lægger aviser i hele værelset, og så bliver der åbnet ind til fødekassen, så de selv kan finde Dagmar og ikke behøver skrige efter hende. Hun er efterhånden meget træt af at fodre på dem, og når man ser hvordan de 7 overfalder hende så snart hun viser sig, så forstår man hende jo godt. |
||||||||||||||||||||||||
| 19/5 2007 |
I eftermiddag er endnu en af hvalpene afsat og dermed er de sidste to hanner placeret. Begge skal til Horsens; Ron Weasley sammen med Karina, Lasse og deres to katte, og Dumbledore skal bo sammen med bokseren Lullu og Jesper ganske kort derfra. Jeg synes igen vi har været heldige og fundet nogle gode familier til vores hvalpe og jeg er helt tryg ved, at de alle får det godt. De eneste vi nu mangler at få besøg af, er Hermiones nye familie, men det sker i morgen, hvor Søren og Daniel kommer og ser deres lille nye prinsesse, som jo skal ned og bo hos Arabellas søster Avalon. Ja, og så har vi selvfølgelig også til gode at at møde Hagrids nye familie, men det kan af gode grunde ikke lade sig gøre før til august, hvor de kommer til Danmark. Hvalpene har været ude af to omgange i dag og de er allerede ved at være lidt mere fortrolige med det. Fordelen ved udelivet er at hvalpene bliver langt mere trætte og vi dermed har mindre "ballade" med dem herinde ;0) Vi skal lige have lært Arabella at være lidt forsigtig - hun er ikke selv klar over, hvor stor og klodset hun er, og når hun får en "hjerneblødning" og suser rundt, må vi skyndsomt samle hvalpene sammen ellers ryger de om ørene på hende - hun synes de er så lækre, men er ikke helt klar over endnu, hvordan hun skal takle dem. Vi venter spændt på nyt fra Marianne på Bogø - hendes hjemmeside (www.123hjemmeside.dk/miss-amanda) bliver checket flere gange dagligt for det er oppe over at hendes Amanda skal føde Spicey's 2. kuld. Vi krydser fingre for en lige så fin flok, som vi har fået - jeg håber bare, der er lidt flere tæver for dem er der efterspørgsel på nu, hvor vi fik 6 hanner. |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 17/5 2007 |
Vores kollega Erik kom forbi i dag med hvalpe-bar og hvalpe-hegn og fluks blev terrassen og et lille stykke af haven hegnet inde så hvalpene kan komme ud. Jeg startede med at gi' dem mad derude ved middagstid og det gik også fint men så ville de altså også gerne ind igen. De mangler endnu lidt mod for de gik ikke ud på græsset. Mens hvalpene var ude i rummet lå Arabella og nød livet i sengen der står derinde - hun synes simpelthen de hvalpe er så dejlige og har meget meget svært ved at lade dem være i fred. Nu lå hun der midt i det hele og hvalpene moslede rundt om hende og på hende, og hun synes det var evigt dejligt. De skal nok få glæde af hinanden når vi kommer et par uger længere hen! I eftermiddag har vi haft besøg fra Horsens og endnu en af hvalpene har fået ny familie - denne gang sammen med Jesper og bokseren Lullu. Hvilken en af de tilbageværende hvalpe det bliver, bestemmes af det næste hold som kommer på lørdag. De er også fra Horsens og de to brødre bliver næsten naboer - de skal bo kun en 2-3 veje fra hinanden - det er da lidt pudsigt. Nu hvor hvalpene kan høre, er jeg begyndt at spille Auritus cd'en for dem, så de kan vænne sig til en masse forskellige lyde. For de som ikke ved hvad Auritus er, kan jeg fortælle at det er en cd fyldt med lyde, som hvalpene kommer til at møde fremover; legende børn, grædende babyer, torden, biler der kører, telefoner der ringer, døre der klapper, hunde der gør, fyrværkeri osv. osv. I starten spiller den lige så stille men efterhånden øges lydstyrken så hvalpene til sidst ikke reagerer på de lyde og så heller ikke gerne skulle blive forskrækket senere hen. Den kan købes hos DKK men kan også lånes på biblioteket. |
||||||||||||||||||||||||
| 16/5 2007 | I dag har der været stille og fredeligt i fødekassen. Hvalpene får nu fast føde mere end én gang om dagen og jeg må sige, at de tager godt for sig af retterne. De har da også taget mere på de sidste dage end de har gjort tidligere. De får stadig mælk hos Dagmar, men vi kan godt mærke, at de er hårde ved hende, så det er ikke den store lyst hun har til at gå ind i løvens hule ;0) | ||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 15/5 2007 |
Hvalpene har nu opdaget verdenen udenfor fødekassen og så er det altså bare ikke interessant at være derinde. De hyler op, når vi lukker dem inde, men får lemmen lov at stå åben, så de kan komme ud, er der ingen ballade. I modsætning til første kuld tager de godt for sig af den faste føde. De får tidligt om morgenen, men jeg tror også vi prøver med et sent aftenmåltid - måske kunne det forhindre at de vågner, og vækker hele familien kl. 4! |
||||||||||||||||||||||||
| 14/5 2007 |
Til morgen lå hvalpene spredt i hele arbejdsværelset. En af os har
tilsyneladende glemt at lukke slåen på lemmen ind til fødekassen og så har
Dagmar fået skubbet lågen op da hun har været inde og fodre i nat. Heldigvis er
værelset jo indrettet til hvalpene, så der er ikke noget de kan komme galt af
sted med. Vi er da også omkring det tidspunkt, hvor de begynder at kræve noget
mere plads og trænger til at se noget mere end fødekassens fire vægge og derfor
har fødekassen været lidt tom i dag. Vi har lagt lidt legetøj ind til dem og det
kigger de også lidt på, men det er hinanden, de er optaget af at lege med. Igen i dag fik hvalpene opblødte piller med A38 til morgenmad og specielt Bent Ole og Harry Potter er begejstret for den nye menu - Bent Ole så meget, at han faldt i søvn i skålen ;0). De andre spiser også lidt, men det er endnu for mærkeligt for dem. Både kasse og hvalpe er klistret ind i mad efter sådan en omgang, men så lukker vi bare Dagmar ind og så er alle spor af måltidet fjernet. Et lille video klip - klik her. Husk lyd, så I kan høre, hvordan sådan 7 hættemåger kan skrige. Klippet ses hurtigere, hvis man downloader til sin egne computer - altså vælger save i stedet for open. |
||||||||||||||||||||||||
| 13/5 2007 |
Hvalpene har til morgen fået deres allerførste måltid fastføde - hvalpepiller blødt op med vand og så en smule A38 og det bekom dem vel. Jeg havde kun fundet en lille skål at putte maden i, fordi jeg egentlig ikke regnede med der var den store interesse, men jeg kunne hurtigt se, at der skal være plads til alle 7 på én gang omkring maden. |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 12/5 2007 |
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 11/5 2007 |
Hvalpene er blevet udstyret med smalle silkebånd, som skulle gøre det lidt
nemmere at holde styr på hvem der er hvem og genkende dem på fotos. Bent Ole -
Turkis Der er 530 grams forskel på den største og den mindste, men jeg kan se at det samme gjorde sig gældende på samme tidspunkt med det første kuld, her var forskellen endda større - og i den sidste ende betyder det ikke ret meget. Mon ikke der skulle komme lidt nye fotos i løbet af aftenen... |
||||||||||||||||||||||||
| 10/5 2007 |
Én arbejdsdag mere, så er der dømt hvalpe-orlov. Det er bare skønt at få
mulighed for at gå herhjemme og nyde de små og se deres udvikling. For det går
stærkt nu - rigtig stærkt. For to dage siden vaklede de rundt på 4 ben og
allerede i dag kan vi se flere af dem langt mere sikre gående. De har (ganske
kortvarige) perioder nu, hvor de er vågne (og ikke spiser) og har en smule
kontakt med hinanden. Når vi gør rent i kassen lægger vi hvalpene op i en trækasse for at have lidt styr på dem. I dag var der åbenbart en der skulle bommelomme mens de var deri - med det resultat at de alle sammen havde trådt rundt i det - ADR sikke en stank - jeg har forsøgt at vaske dem af med en fugtig klud men jeg synes stadig ikke det er violer her lugter af. Hvalpene har igen fået klippet negle - denne gang var vi to om det og det gjorde det unægtelig noget nemmere. |
||||||||||||||||||||||||
| 9/5 2007 |
Hvalpene er i dag blevet registreret i DKK - sjovt at se deres navne på DKKs
hjemmeside.
Når jeg åbner lågen til fødekassen, som her på billedet, myldrer de ud i hovedet på mig. Det varer ikke længe før de skal ud og opleve noget men det er lige tidligt nok endnu - en uge mere ca. skal de være i kassen, men derefter er vi nok også nødt til at lade dem færdes i hele værelset, i hvert fald når de er vågne. Nu starter vi så også på besøg fra alle hvalpekøberne - der er ved at være booket op til både denne og den kommende weekend og det bliver spændende at se hvad folk vælger. Jeg er stadig glad for, at jeg ikke behøver træffe et valg. |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 7/5 2007 |
Dagmar har fået fjernet sting og det så meget meget fint ud. Hun måtte gerne få lidt mere mad nu, så hvert måltid må bestå af 250 gram foder. Bastholm kunne godt se at Dagmar var nødt at skulle ha' noget mere for ikke at svinde ind til det rene ingenting og da hun var kommet sig så fint oven på operationen synes han det var forsvarligt at øge madmængden med 50 g. pr gang. Dagmar og hvalpene har været alene fra 8.30 hvor Nanna tog i skole til 13.30 hvor hun kom hjem igen! Alt er forløbet uden problemer - vi har selvfølgelig holdt øje med webcamet og har kunnet konstatere at hvis ikke hvalpene lå og sov så spiste de. Hvalpene har alle tredoblet deres vægt. De vejer langt fra så meget som første kuld, måske fordi der er lidt flere om buddet denne gang! |
||||||||||||||||||||||||
| 6/5 2007 |
Vi havde uanmeldt kennel inspektion i dag ;0) - Henrik, som havde Lauritz, kom
forbi og var jo nødt til at skulle ind og se de 7 vidundere og om vi passede dem
ordentligt. Han og Charlotte skal meget snart vælge en af hvalpene og det mente
han var helt umuligt - så han tog alle 7 ;0) Jeg kan godt forstå ham - jeg ville
også have mere end svært ved at vælge en hvalp ud af denne her flok - selv om
jeg jo har mit hjertebarn, den lille Ron Weasley. I morgen eftermiddag skal Dagmar have fjernet stingene og så er vi forhåbentlig ovre al den ballade med hende. I morgen er hvalpene 14 dage gamle og så skulle de iflg. bøgerne gerne have opnået at tredoble deres fødselsvægt og det kan vi heldigvis sige, at de det opnår de alle sammen - nogen har nået det for flere dage siden, og andre gør det først i morgen. Vi har haft travlt i dag og derfor er der kun blevet taget nogle ganske få billeder - men dette er synes jeg alligevel I skal se; det er Hagrid "close up" mens han sover - det er da et skønt rynke fjæs han har! Alle hvalpene har sprækker i øjnene nu - nogle mere end andre, men om ganske få dage er det helt åbne hos dem alle sammen.
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 5/5 2007 |
Så er de første øjne sprækket, og man kan få et glimt af de små blå øjne inde bagved. Der kommer sikkert flere billeder i løbet af dagen. |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 4/5 2007 |
I eftermiddag efterlod vi Dagmar alene med hvalpene et par timer mens vi tog
Arabella med i hundeskoven. Det var gået helt fint og alle hvalpene og Dagmar lå
og sov da vi kom hjem. På mandag er det arbejdsdag for hele familien i 11 dage
og på hverdagene skal Dagmar klare det selv indtil Nanna kommer fra skole. Arabella nød turen til Lundby Krat hundeskov og fik pølet med en masse hunde. Det er hun rigtig rigtig god til - utrolig sød ved både store og små og på ingen måde hverken for voldsom eller dominerende. Jeg tror, hun får stor fornøjelse af hvalpene, når de bliver lidt ældre - og omvendt i øvrigt også. Vi har fået yderligere reservationer på hvalpe, så jeg tror de er solgt alle sammen selvom vi endnu har til gode at møde køberne til de tre af hannerne. Af gode grunde varer det meget længe før vi kan møde det ene hold - den skal nemlig helt til Island, og vi skal have den boende her til den er klar til at rejse i efteråret. Meget spændende at prøve det også, selvom det bliver svært at skille sig af med sådan en lille fyr igen. Jeg havde forventet, at jeg skulle fotografere hvalpe med sprækkede øjne i dag, men de lader vente på sig. Jeg kan se på billederne fra sidste kuld at flere af dem har øjne på netop 12. dagen, men de her har altså ikke så travlt. Det blev så slet ikke til billeder i dag, for det ville bare blive en gentagelse af de sidste dagens billeder af sovende eller suttende hvalpe. |
||||||||||||||||||||||||
| 3/5 2007 |
Ganske som forventet vejer alle hvalpene nu over 1 kg. Harry Potter og Ron
Weasley nåede lige over med henholdsvis 1040g og 1030g. Hagrid fører fortsat
vægtkonkurrencen med 1370 gram foran Bent Ole med 1270 og Hermione med 1250
gram. Når Jes kommer fra arbejde i dag skal han hæve beskyttelsespindene i fødekassen. De er blevet monteret i den forkerte højde, hvilket resulterer i at hvalpene får sig møvet ind under i en bunke og så kan de ikke komme ud igen. Meget af balladen om natten handler om hvalpe, der kæmper om at komme fri og det håber jeg så vi er fri for i den kommende nat. I dag er det en uge siden at Dagmar havnede på operationsbordet og det må vi siges at være sluppet heldigt over. Hun får stadig penicillin og på mandag skal hun have fjernet stingene, men ellers er der ingen synlige tegn på at hun har været meget syg. Og dog; Dagmar er sluppet af med sin navlebrok... hun har altid haft en fin bule midt på maven, men da det kun er kosmetisk har vi ikke villet gøre noget ved den - men den er altså så forsvundet under operationen, hvor hele maven jo har været sprættet op. |
||||||||||||||||||||||||
| 2/5 2007 |
5 ud 7 har i dag rundet det første kilo og hvis ellers Harry Potter og Ron Weasley hænger i, kommer de med i morgen. Jeg har set de første forsøg på at bevæge sig på alle fire ben i stedet for at krabbe sig af sted og allerede i den kommende weekend vil vi sikkert se de første øjne sprække. Så er de bare så søde, når de kigger ud med deres blå øjne. De har været en træls nat med en masse brok, specielt af Hagrid og det kan ikke være sult for Dagmar har ligget i fødekassen hele natten - måske har han tværtimod forspist sig for der må ryge noget indenbords med den fart hans vægt vokser med - 190g har han taget på siden vejningen i går og vejer hele 1250g. Jeg fik klippet negle på de fleste i aftes og dem jeg mangler, prøver jeg om jeg kan få ordnet i aften, når der falder ro over flokken. Det er helt umuligt at tage dem op på skødet og få det gjort, så det er noget med at kravle rundt nede i fødekassen og klippe mens de sover eller spiser. Hvalpene har fået deres første ormekur (Banminth vet) og det gik helt fint - det er det der kan ses om deres mund på dagens billeder. Dagmar fik også ormekur - vi have ikke held med de to ormekure hun fik før fødslen, det kom ud igen i løbet af et par timer, og derfor fik hun kuren i pilleform denne gang. |
||||||||||||||||||||||||
| 1/5 2007 |
3 af hvalpene, Bent Ole, Hermione og Hagrid har i dag rundet det første kilo og
i morgen er jeg sikker på de to næste også følger med. De eneste to der halter
lidt bagefter er Harry Potter og Ron Weasley, selv om de også har taget pænt på
de sidste dage. Det har været en rolig nat - kun én gang blev jeg vækket af skrigende hvalpe og det skyldes at de alle var forsamlet ved fødekassens kant og så kunne Dagmar ikke finde ud af at komme ind i kassen... det affødte lidt ventetid på maden og det var altså ikke populært. Vi fik sendt dyrlægeregningerne af sted til forsikringsselskabet i går, så nu er jeg spændt på, hvor meget de vil dække. Jeg skal lige hilse og sige at det ikke var helt billigt at have Dagmar gennem alle de undersøgelser, og derefter en stor operation og jeg priser mig lykkelig for at vi har tegnet en forsikring på vores hunde. |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 30/4 2007 |
Så er hvalpene allerede 1 uge gamle. Den første uge har bestemt været hektisk,
men her fra weekenden faldt der ro på over alt. Hvalpene og deres mor trives,
som intet var hændt. Dagmars mælkeproduktion er normaliseret og hun kan nu uden
problemer føde på dem alle sammen. Efter vejningen i dag kan jeg se, at de lige
knap har fordoblet deres vægt på denne første uge men de skal nok komme efter
det med den appetit de har. Dagmar får stadig mange mindre måltider, og dyrlægen
siger, at det skal vi blive ved med, frem til hvalpene flytter - hun må max få
200 g mad pr. måltid - hun er meget sulten og med den energi hun skal
bruge på de hvalpe, har hun brug for en masse føde, så det er noget med at fodre
4-5 gange i døgnet.
Jeg har haft vagten de sidste to nætter og har da fået sovet indimellem. Dagmar sover i fødekassen, så der er fri adgang til mad for de små - de eneste gange, der lyder hjerteskærende hyl er når en af hvalpene, er kommet om bag mor og så ikke kan finde baren... så er det ud af dynen og hjælpe. I nat var det Hagrid, den stor lyse han, der var mest ballade med - to gange havde han fået sig forvildet et sted hen han ikke selv kunne klare at komme fra igen! I går blev der reserveret en han mere, så vi har nu kun to tilbage. Hermione (tæven) skal til Billund og bo sammen med Arabellas søster Avalon og de 4 hanner, der er reserveret skal til Kolding, Aabybro, Hillerød og Horsens. Vi har haft mange henvendelser på hvalpe - også henvendelser jeg antog som seriøse - men så hører man aldrig fra folk igen. Jeg har stor forståelse for, at man fortryder eller vælger at købe et andet sted, men det mindste man kan gøre er at gi' besked, så vi ikke siger nej til andre i den tro, at hvalpen er så godt som solgt. |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 29/4 2007 |
Her går det fortsat godt. Dagmar spiser, s..... og sover - så alt er helt OK med
hende! Hvalpene trives også fortsat og er alle tykke og trivelige. Vi kan godt
mærke, der er to mere end sidste gang, for der er helt sikkert kamp om de gode
pladser i mælkebaren. Her blander vi os lidt, og sørger for at
Morten-mindste-mand får en god plads hver gang - ikke fordi han mistrives på
nogen måde, men bare fordi han er den mindste. Vi giver ikke flaske mere, for
hvalpene ser ud til at være tilfreds med det Dagmar har at byde på. Vi er ved at lade op til at tage Arabella med en tur i hundeskoven - Jes og hende var også af sted i går - hun bliver lidt overset i disse dage så hun nyder at komme der ud. Til morgen havde hun været inde og lægge sin bamse i fødekassen ;0) - om det var bevidst eller tilfældigt ved jeg ikke, men sødt så det ud med den lille pandabjørn midt mellem hvalpene. Hun er nu velkommen i fødestuen, Dagmar holder øje med hende men hun siger ikke noget til at hun snuser til hvalpene. Hvalpene er nu vejet og det ser rigtigt pænt ud. Den store lyse han, som vi har valgt at kalde Hagrid runder meget snart det første kg. Og selv den lille, som fra i dag hedder Ron Weasley har taget flotte 70 g på og vejer nu 710g. Jeg har "døbt" hannerne også, men det er bare for at have noget at kalde dem. Henrik og Charlotte skal have Viktor Krum, men da han jo ikke er udvalgt endnu, kan vi jo ikke endeligt sætte navn på - men nu har vi noget at kalde dem og så må et par af dem ændre navn igen om et par uger. |
||||||||||||||||||||||||
| 28/4 2007 |
Her er fortsat positiv udvikling. Dagmar er snart sit gamle jeg og hvis ikke lige hun skulle have medicin og specialkost tror jeg ikke nogen ville kunne se at vi i forgårs havde en meget syg hund. Det er imponerende hvor hurtigt en hund kommer over så stor en operation. Vi er ikke mange timer fra at den kritiske periode er ovre og vi for alvor tør se fremad og nyde hvalpene. Jeg skal indrømme, at det har været mørke tanker vi har tænkt, og den glæde, der var over de fine hvalpe blev skubbet i baggrunden. Heldigvis trives de alle 7. Den han der havde en hård fødsel og jeg måtte gi' alvorlig førstehjælp, er stadig lidt klejn, men de tager pænt på alle sammen. Om vi når at fordoble deres vægt på den første uge er jeg ikke helt sikker på, men det skyldes helt sikkert de sidste dages problemer og det er vel også bare en tommelfingerregel. Jeg fik taget lidt billeder i går (se dem her) - Nanna og jeg ville også ha' fotograferet dem hver for sig, men Nanna skulle til fest i ungdomsklubben i aftes og sad i sit fine tøj, så hun ville absolut ikke risikere at få snask på blusen ;0) - jo da hun er ved at bliver rigtig teenager..! Vi prøver igen senere i dag! |
||||||||||||||||||||||||
| 27/4 2007 |
Dagmar har selvfølgelig været meget træt efter operationen men hendes tilstand
er stabil og hun både spiser og drikker - hun viser heldigvis ingen af de
alarmsignaler vi skulle holde øje med, og nu er de første kritiske timer snart
ovre. Vi har hjulpet hvalpene lidt på vej med noget flaskemælk i nat og
fortsætter med det dagen igennem. De er konstant sultne, men det skyldes
selvfølgelig mangel på mælk, så vi håber Dagmar hurtigt kommer sig, så der kan
blive produceret en masse. Midt i al den her polemik har hun draget stor omsorg
for hvalpene, og trods et kæmpe operationssår på maven piver hun ikke når
hvalpene dier - imponerende!
Arabella er nu tilsyneladende velkommen i fødestuen. De første dage fik hun et par advarsler fra Dagmar og holdt sig klogelig væk, men i dag kom hun helt "tilfældigt" til at gå med Dagmar ind og det blev accepteret. |
||||||||||||||||||||||||
| 26/4 2007 |
Fødekassen er tom fordi Dagmar er indlagt sammen med hvalpene her i formiddag.
Hun ligger med drop og får væske i håb om, at det kan gi' hende noget energi.
Jes skal hente hende omkring middag og på det tidspunkt skulle der også være
kommet resultater af blodprøverne, der blev taget i går.
kl. 17.30 kl. 19.30 Vi har midlertidig slukket webcamet - vi kommer til at bruge meget tid i fødekassen på alle tider af døgnet de næste dage, og vi vil gerne kunne sidde der uden at behøve at tænke på påklædning - i går så jeg Jes i underbukser ;0) |
||||||||||||||||||||||||
| 25/4 2007 |
Nogen har måske observeret på webcamet at Dagmar har forbinding på det ene
forben... vi måtte en tur til dyrlægen med hende i morges. Hendes almene
tilstand var ikke ret god, hun var urolig, træt og manglede fuldstændig appetit.
Dagmar blev røntgenfotograferet for at se om der evt. var en hvalp tilbage i
livmoderen, men der var intet at se. Til gengæld var hendes mavesæk fyldt med
luft - det blev tømt ud og Bastholm mente at Dagmar led af et mindre drop i
kalkmængden, som også sætter maven i stå. Hun fik kalk i drop (derfor
forbindingen) og vi blev sendt hjem med besked om at henvende os igen, hvis ikke
det blev bedre. Hele dagen har hun bare ligget og sovet i fødekassen - til stor
fornøjelse for hvalpene selvfølgelig - men har hverken spist eller drukket. Vi
tog derfor af sted igen her i eftermiddag og hun fik mere kalk, noget
kvalmestillende og en smule binyrebarkhormon til at gi' appetit. Derudover blev
der taget en blodprøve, som vi får svaret på i morgen ved middagstid. Nu ligger
hun igen bare og sover sammen med hvalpene, og så må vi se, om vi ikke kan få
hende til at spise lidt i aften. Hvalpene trives heldigvis udmærket men vi skal gerne lige have Dagmar med også - det er lidt træls, at hun ikke har det godt, for så har hun jo heller ikke kræfter til at føde på hvalpene på længere sigt. Sidste nyt: kl. er nu knap 20 og Dagmar har lige spist en smule og drukket vand. Jes tog hende med ud på en lille gå tur og der kom både stort og småt så mon ikke der er bedring på vej - hun virker i hvert fald mere frisk end hun har gjort hele dagen, så vi håber vi slap med forskrækkelsen. |
||||||||||||||||||||||||
| 24/4 2007 |
Hvalpene trives alle 7. De har taget lidt på alle sammen - det er lidt svært for
vægten svinger meget når de ligger og roder rundt, så nogen helt præcis
vægtangivelse er faktisk umuligt at give.Dagmar lider under varmen i hvalperummet, men her den første uge må hun finde sig i det og det gør hun selvfølgelig også. Termometret står på omkring 29 grader så der er hot herinde, men hvalpene trives med det og det er lige nu det vigtigste. Dagmar klarer det rigtigt godt, og virker lidt mere afslappet denne gang. Hun har en plads lige uden for fødekassen, og der ligger hun gerne, når de små sover men så snart de siger et pip, er hun inde i kassen igen. Jes har vagten resten af denne uge og i næste uge er det mig, der har "barselsorlov" - hvis det går rigtig godt, tager jeg måske kun de tre første dage i ugen - det er bedre at spare feriedagene til lidt senere, men nu må vi se hvordan det går i fødekassen. |
||||||||||||||||||||||||
| 23/4 2007 |
Vi
har fået hvalpe - 8 stk. - 2 tæver og 6 hanner. Her er
nattens logbog, og der er faktisk folk der har holdt mig med selskab hele natten
- tak for det ;0)kl. 09.45 Jeg troede, jeg skulle sove lidt men med sådan 7 skrigeballoner er det da helt umuligt ;0) Jes kommer hjem ved middagstid og så må jeg tage mig et par timer på øjet. Jeg mangler at få ryddet op i fødekassen og smidt tæpperne til vask - men der er sådan fred og ro over mor og børn (bortset fra lydene) at jeg ikke nænner forstyrre dem lige nu - også det må vente til Jes kommer hjem. kl. 08.10 kl. 7.15 kl. 06.22 Vi har desværre måtte konstatere at sidst fødte tævehvalp er født helt uden hale... var det så bare det, så var der ingen problemer, men desværre ser det ud til hun heller ingen rumpehul har. Jes tager ind til Bastholm med hende, og så må vi se hvad han siger - men desværre tror jeg, han kommer tomhændet hjem. kl. 05.10 kl. 04.51 kl. 04.30 kl. 04.13 kl. 03.21 kl. 02.28 Kl. 02.14 Kl. 01.28 Kl. 01.17 23. april kl. 00.15 |
||||||||||||||||||||||||
| 22/4 2007 |
kl. 21.40 kl. 18.15 kl. 15.30 kl. 11.50 kl. 8.15 |
||||||||||||||||||||||||
| 21/4 2007 |
Her til morgen er temperaturen stadig normal - og foreløbig er der
ikke optræk til fødsel. Drægtighedskalenderen på nettet (i øvrigt et
godt og ofte besøgt værktøj) bruger sidste parringsdag som
udgangspunkt og den forudser et fødselstidspunkt, der
hedder 24.-25. april - det holdt stik sidste gang, så vi må nok
væbne os med tålmodighed denne gang også. Der bliver selvfølgelig
opdateret løbende, hvis noget nyt skulle dukke op. Nu viser det sig, at vi også venter på en anden fødsel, nemlig Kronprinsesse Marys. Hun blev her i formiddag indlagt på Riget for at føde sit andet barn... de burde måske også ha' overvejet et webcam i fødekassen så havde TV2 NEWS haft noget at vise hele dagen i stedet for gamle klip vi har set 100 gange ;0) |
||||||||||||||||||||||||
| 20/4 2007 |
Hvalen
fotograferet 61 dage efter 1. parring.Alt ånder fred og idyl... hendes temperatur er stabil og normal, hun fået appetitten tilbage og opkastningerne er stoppet. Hun er faldet til ro igen og er blevet meget stille, sover meget og er bestemt ikke oplagt til den store selskabelighed, men så vidt jeg kan læse mig til, er det helt normalt så tæt på fødslen. |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 17/4 2007 |
Vi har nu forsøgt to gange at give Dagmar ormekur - uden held. Den
første gang kastede hun hele aftensmaden op efter ca. 10 timer og i går
efter kun 3. Jeg snakkede med Bastholm til morgen og han mente ikke,
det var nødvendigt at gøre mere nu. Den første portion har immervæk
være i maven i 10 timer og burde give en virkning. I stedet for skal
hun have sammen med hvalpene, når de er 10 dage gamle. Dagmar har helt mistet appetitten og den smule hun spiser kaster hun op igen. Hun er meget urolig, har svært ved at finde ro og er i det hele taget meget påvirket af drægtigheden. Jeg har selvfølgelig snakket med Bastholm om det og iflg. ham er der igen grund til bekymring - alle symptomer er helt normale. Vi havde aftalt hvalpekøberbesøg i den kommende weekend, men har været nødt til at skuffe de folk og aflyse vores aftale. Vi tør ikke stresse Dagmar mere end højst nødvendigt så kort tid inden fødslen. |
||||||||||||||||||||||||
| 15/4 2007 |
I dag bliver vores store pige 13 år. Og selvfølgelig har solen
skinnet hele dagen, hvordan kunne den andet med det englebarn vi har
;0) Vi har haft gæster hele dagen, og Nanna har fået masser af fine
gaver. I aften går vi ud og spiser på Nanna yndlings restaurant -
bare os tre - en efterhånden tilbagevendende begivenhed på vores
fødselsdage. Dagmar er på det tykkeste sted i dag 99 cm - det skal lige siges, at det ikke er der, jeg plejer at måle hende, men lige pludselig buler hun ud lige der omkring hvor ribbenene stopper, og der siger målebåndet altså omkring 1 meter!!! Til morgen ville hun ikke spise sin mad, men Jes har også været oppe ved hende i nat fordi hun havde kastet en del op. Om det er ormekuren fra i går, der har givet hende lidt kvalme/appetitløshed ved jeg ikke, men det er vel ikke umuligt? Nu her i eftermiddag har hun spist lidt, så vi gør det, at hun får lidt flere måltider i mindre portioner den næste uges tid, så hun ikke fylder maven alt for meget op. Jeg kan nu godt forstå, at der ikke er plads til ret meget mad i mavesækken - hvalpene ser ud til at fylde en del efterhånden. I morgen går vi ind i 9. og sidste uge af drægtigheden - fødslen kan finde sted fra lørdag/søndag, regnet fra 1. parringsdag. |
||||||||||||||||||||||||
| 14/4 2007 |
Igen
en herlig tur i hundeskoven i Lundby Krat. Det er ikke noget særlig
stort sted, men til gengæld kommer der en masse forskellige hunde.
Arabella er rigtig god til at møde fremmede hunde - hun bøjer
hurtigt af, hvis der er nogen, der viser tegn på dominans og selv
virker hun på ingen måde dominerende over for de andre. En rigtig
god oplevelse for både Arabella og os. |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 13/4 2007 |
Heldigvis
lakker det mod enden af Dagmars drægtighed. Jeg synes hun virker
meget besværet denne gang, og hun puster og stønner når hun skal
bevæge sig mere end fra kurven og til madskålen ;0) Hvalpene ser ud
til at ligge meget dybt, og det volder hende problemer at komme ned
at sidde og ligge.Hun skal have ormekur i weekenden og fra midt i næste uge starter vi med temperaturtagningen. Det er rart lige at vide, hvor hun ligger normalt, så vi kan se hvornår den falder. Dagmar lå sidste gang en grad under normal temperaturen for hunde og mon ikke hun gør det stadigvæk. Fødekassen er i dag gjort fuldstændig ren, tæpperne er til vask og beskyttelsespinde og låge til kassen er fundet frem klar til montering. Vi er i det hele taget helt klar - den eneste vi venter på er Dagmar! Arabella skal en tur i hundeskoven i morgen inden huset fyldes med gæster. Nanna har fødselsdag på søndag - hun bliver 13 og bliver dermed teenager - Gud bedre det!!! Vi får huset fyldt med folk, så det vil være rart, hvis Arabella har løbet lidt af krudtet af sig. Jeg har en kollega til at arbejde med at sende livebilleder fra fødekassen, og jeg håber, det lykkes inden fødslen. Jeg har prøvet at bikse med det selv men det er lidt for hardcore for mig. |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 11/4 2007 |
Her
studerer hvalen og Arabella dyrelivet i haven. Der er nu livlig
aktivitet at mærke i den store mave. Hun er ved at være temmelig
besværet, tempoet er stærkt nedsat og hun puster ret meget. Hendes
appetit er fortsat kolossal - vi har i hvert fald ikke døjet med
spiseværing som andre vi har hørt om!Til gengæld nægtede Arabella at spise her til morgen og til aften var det heller ikke med samme appetit som hun plejer. Udover det er alt normalt så mon ikke det går over af sig selv. Jeg tænkte om det måske kunne skyldes en nært forestående løbetid..? Hun er ved at have alderen til det men igen, behøver det jo ikke være noget. I dag er der gået 53 dage siden første parring og søndag den 22. april 63 dage - så fra den dag begynder ventetiden for alvor - ikke bare for os, men også for alle de søde mennesker, der venter på nyt herfra. |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 10/4 2007 |
Hvalen
fotograferet her i eftermiddag - 13-15 dage før forventet fødsel.
Hun er faktisk ved at være enorm men det er åbenbart svært at
fotografere, for det ser ikke nær så voldsomt ud på billedet som i
virkeligheden.Vi var en tur omkring Bastholm på vej hjem fra arbejde. Han havde gjort ormekur klar til Dagmar og hvalpene. Men jeg måtte lige bytte den ene af dem til en anden type - jeg kan nemlig tydeligt huske det svineri, der var af det lyserøde flydende stads (Welpan vet.) - jeg er sikker på, der var lige så meget ormekur uden på hvalpene som inden i. Til Dagmar er den flydende type helt fint, men til 14 dage gamle hvalpe er det noget kun nemmere med pasta typen. |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 9/4 2007 |
Som
nævnt i går har vi i dag haft hyggeligt besøg helt fra Hillerød -
hundene synes det var dejligt, så dejligt at Arabella lige måtte ind
på værelset for at køle lidt af et par gange.Efter gæsterne var
gået kørte vi en tur i Lundby Krat hundeskov og her fik Arabella kam
til sit hår... vi mødte bl.a. Eddie - en 4 måneder gamle bullterrier
som bestemt ikke lod sig gå på af at Arabella er dobbelt så gammel
og dobbelt så stor. En herlig eftermiddag i selskab med en masse
hunde - det var lige hvad Arabella trængte til mens "hvalen" hvilede
sig hjemme ;0) Det er bestemt ikke sidste gang vi tager turen derud.
Dagmar fik en undervognsvask i formiddag - ikke populært, men nødvendigt. Nu er mælkebaren fin, ren og klar til de kommende gæster. Og der er nogen derinde - her til aften mærkede jeg liv for første gang ;0) |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 8/4 2007 |
Så er påskedagene snart gået og det har været travle dage. I morgen
står den på hvalpekøberbesøg fra Hillerød og det er jo altid
hyggeligt. Jeg håber, vi kan nå en tur i hundeskoven med Arabella
også, for hun går altså og keder sig lige nu. Der er ikke meget gang
i Dagmar og det har Arabella meget meget svært ved at forstå - fyldt
med energi som hun er. Så jeg håber, vi kan finde nogle hunde at
lege med i morgen eftermiddag. Dagmar går ind i sin 8. drægtighedsuge og har nu fået tilnavnet "hvalen". Hun bliver større og større for hver dag der går, og mælkebaren bliver mere og mere fyldt. Vi skal omkring dyrlægen i næste uge for hun skal have en ormekur inden fødslen. Og så skal vi have gjort fødekassen helt klar - der skal sættes låge og beskyttelsespinde på. I dag fik hun klippet negle og i morgen står den på en anden plage - nemlig bad! |
||||||||||||||||||||||||
| 6/4 2007 |
Dagens tal 84-85 - det er altså Dagmars livvidde vi taler om. Hun
startede ud med 69,5 cm, så der sker noget... der er 18-20 dage
tilbage af drægtigheden, så livvidden kan sagtens nå at blive endnu
større :0/ Vi har nydt livet i haven i dag og fået ryddet op derude - godt hjulpet af Arabella, som endnu engang røg i "skammekrogen" i en snor omkring kastanietræet! Jeg har af Birgit fra Kennel Lab-X-streams fået tilsendt billeder af en hvalpemotivationgård, og den har vi fundet lidt materialer til - så må vi se om Jes kan bikse sådan en sammen. Vi håber, at hvalpene kan være ude meget af tiden denne gang, og så vil det være lækkert, hvis der var lidt udfordringer for dem, lige ud over græs. |
||||||||||||||||||||||||
| 5/4 2007 |
Billedet
her er taget i dag og som det fremgår af billedteksten; 47 dage
efter 1. parring - jeg synes efterhånden det begynder at ligne
noget.Vi var en tur omkring faderen i dag for at få underskrevet "faderskabspapirene", det DKK kalder hvalperegistrering! Vi havde Arabella med og hun fik en god oplevelse i mødet med Lotte og Oles 3 store hunde. Hun var nede og ligge på ryggen utallige gange, men det er bare sundt for hende... Dagmar er alt alt for sød ved hende og Arabella tror efterhånden hun er dronning af Store Tingbakke. Nu har hun lige spist og så tror jeg ikke, vi ser mere til hende i dag - det er hårdt med så meget socialt samvær på én dag ;0) |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 2/4 2007 |
Vi
har haft hyggeligt besøg af Agnes og hendes mor i eftermiddag.
Arabella og Agnes brugte en times tid på marken i vild leg. Aldrig
har jeg set en bordeaux med så meget energi som Agnes. Hun er vokset
op sammen med en bokser og Susanne mener at Agnes selv tror hun
er en bokser - hun bevæger sig i hvert fald lige så adræt og
energisk som en sådan. Bokseren er desværre også baggrunden for
hvorfor vi havde besøg i dag. Agnes og Equitta (som bokseren hedder)
kan ikke enes og familien tør ikke lade de to hunde være alene
hjemme sammen - der foregår en eller anden usynlig magtkamp mellem
dem, og Equitta, som er Agnes underlegen i størrelse, er den
sikre taber. Susanne har derfor spurgt os, om hun må udstationere
Agnes i et andet hjem, og da det er hos et menneske Susanne stoler
på vil behandle Agnes godt, har vi ingen problemer med det - hellere
det, end hundene for alvor får gjort skade på hinanden.Dagmar var ikke med på marken til leg og med det energibundt vi havde på besøg, var det vist meget godt - det havde da helt taget pusten fra den tykke ;0) Jeg synes, der sker noget med Dagmar hver dag lige nu - hun vokser ganske enkelt for øjnene af os. Jeg håber da godt nok der er noget derinde, ellers har vi da et ganske alvorligt slankeprojekt foran os ;0) |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 1/4 2007 |
Dagmar går nu ind i sin 7.
drægtigshedsuge. Hendes appetit er enorm,
men hun ligner også snart en strandet hval så der skal noget føde
til sådan en stor krop ;0).Der er stadig lidt over 3 uger til hun skal føde (hun har termin den 25. april) og hvad kan der da ikke nå at ske på de tre uger... jeg tror, hun bliver stor som et hus! Det er svært på billedet at se nøjagtig hvor stor hun er, for det ligger også meget i bredden. Vi har endnu ikke mærket/set liv derinde, men det kan ikke vare længe før vi, hvis vi er lidt tålmodige, kan mærke hvalpene bevæge sig. Fra denne uge går hun over på ren hvalpefoder. Arabella røg i "skammekrogen" i dag ... vi har opholdt os i haven det meste af dagen og efter Arabella havde lagt sig i to store tulipanbede og knækket halvdelen, hevet en jordbærplante op med rode, jagtet rundt om marsvineburet og skræmt de stakkels dyr og lagt sig midt i en helt ny sommerfuglebusk - ja så røg hun altså i en snor bundet til kastanietræet. Det forstod hun ikke en lyd af, og sad bare og så temmelig dum ud. Behøver jeg at sige, at Dagmar nød freden på et tæppe på græsset sammen med Nanna ;0) Store Tingbakke 89 har i dag fået nye beboere - Nanna har fået to små guldfisk, som har fået navnene Sussi og Leo!!! |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 30/3 2007 |
Hermed
det lovede billede af Diva. Som det ses ligner hun sin mor helt
utroligt - i hvert fald troede både Nanna og Jes, at det var et
billede af Dagmar, da jeg viste dem det.Der er kredskonkurrence i Dch Lindholm i weekenden - ingen af vores hunde er kvalificeret til at deltage, så de må hygge sig med mig hjemme i haven, men det tror jeg også de er mere end tilfredse med. Dagmar er allerede ved at være besværet af sin størrelse, så det er ikke hurtighed og energi, der præger hende lige nu. Jeg målte hende om livet kort tid efter hun blev parret og der viste "livvidden" 69,5 cm - i dag ligger den lige omkring de 80!!! Vi begynder også snart at synge "jinglebells" når hun kommer gående, sådan svinger yveret fra side til side. Jeg synes, det var ret hurtigt at vi kunne se drægtigheden denne gang, men jeg har hørt flere steder fra, at det er helt almindeligt - musklerne i bughulen er helt naturligt slappere efter første drægtighed og derfor ses efterfølgende drægtighed også hurtigere. Hvalpene skal denne gang have navne fra bøgerne/filmene om Harry Potter. Vi havde først snakket om navne fra "Terkel i Knibe" men blev enige om at et Harry Potter tema var bedre. Dog holder vi fast i at førstefødte han skal hedde Bent Ole - men han er nu også lidt af en troldmand og havde J.K. Rowling kendt ham, havde han garanteret inspireret til en figur i bøgerne ;0) I vores søgen efter navne fandt vi faktisk ud af at Arabella også er en figur i Harry Potter bøgerne... Hun hedder Arabella Figg og er en "Fuser" (en person født i en troldmandsfamilie, men uden magiske evner) - hun har igennem hele Harrys liv har haft til opgave at holde øje med ham. |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 27/3 2007 |
Drægtig
eller ej - døm selv! Klik på billedet og se Dagmars mave - øverste
billede viser hende den 11. marts og nederste i dag den 27. marts...
mon ikke der skulle være gevinst???Vi har i dag fået Royal Canin Babydog til Dagmar og det begynder vi så småt at blande i hendes foder fra i dag. Dagmar er for stor til at have på badevægten, men det er Arabella endnu ikke - 37 kg. vejer hun i dag, hvor hun er knap 8 måneder gammel. Der er stadig fuld gang i den unge dame, og hun er fantastisk til at underholde sig selv. En af præmierne fra Dansk Dogue de Bordeaux Klub (se indlæg fra 16/3) var et stor tennisbold. Den kan hun bruge timer på at lege med helt alene - og ser ud til at more sig kosteligt. Vi har aftalt med Henrik, at Arabella gerne må være oppe hos dem i dagene omkring fødslen. Da Dagmar fødte første gang gemte Otto sig længst væk i huset og ham var der ikke vrøvl med, men jeg er helt sikker på at det gør Arabella ikke - hun vil garanteret helst sidde midt i fødekassen og kigge på, og for ikke at skabe unødig uro for Dagmar "lejer" vi hende ud! Henrik mente godt nok ikke, der var garanti for at få hende tilbage meeeen så kender de ikke Arabella ;0) Der var hilsen på mail i går fra Diva (Maude) i Horsens. Hun ligner sin mor helt utroligt meget. Jeg skal nok få sat billederne af hende ind så I kan se. Hun måtte en lille tur på operationsbordet i går, i det hun havde få revet en klo delvist af. Det gør selvfølgelig forbandet ondt og måtte derfor i narkose for at lukke ind til pulpen. |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 25/3 2007 |
I
dag kom der forårshilsen fra Kejseren - alias Caesar (og her i huset
kendt som Mads). Billedet er taget ved Tranbjerg sø og den flotte
fyr i baggrunden er Morten ;0)Dagmar går nu ind i den 6. drægtigshedsuge og jeg tror snart armene kommer op... hun er blevet synligt større og dievorterne har også ændret sig den sidste uge. Vi har efterhånden fået mange henvendelser på hvalpe, men vi klapper lige hesten til hvalpene er født. Sjovt nok er det hanner, der er største interesse for denne gang - sidst var det tæverne, som var solgt nærmest ved fødslen. |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 23/3 2007 |
Vi er fortsat så optimistiske omkring Dagmars drægtighed, at vi nu
har bestilt hvalpe foder til hende. Det skal hun over på om en uges
tid, men allerede fra starten af ugen begynder vi at blande lidt i
hendes foder så maven lige kan vænne sig til det. Jeg har rigget webcamet til igen og livet i fødekassen/hundekurven kan nu følges når vi er online på computeren (link på forsiden). I tiden omkring og efter fødslen skal jeg nok sørge for, at det kører og opdateret lidt oftere end det gør nu. |
||||||||||||||||||||||||
| 19/3 2007 |
Det varer ikke mange dage før Dagmar er halv gående og jeg synes
allerede, vi kan se, at hun har lagt sig ud og er blevet
tungere/langsommere i sine bevægelser. Hendes appetit er også blevet
temmelig voldsom. Vi har i mange år haft en af de første Buster
Cubes (terning med godbidder i) der kom på markedet, og bliver maden
ikke serveret til tiden, går hun i lag med den - det er ellers ikke
et stykke legetøj, der interesserer hende. Uden selvfølgelig at være
sikker på at hun er drægtig, så vil jeg sige at vi har optimismen i
behold. Der er flere tegn på at hun er drægtig end tegn på at
hun ikke skulle være det. Vi har i dag observeret en lille pudsighed ved Arabella - hun kan gøre sig skeløjet, temmelig meget endda! Jeg stod og spiste en banan og den var hun meget interesseret i, så jeg brækkede et lille stykke af og rakte ned mod hende. Idet bananstykket nærmede sig snuden fulgte begge øjne med ind mod øjenkrogen og blev der, til jeg fjernede bananstykket igen! Jeg gjorde det flere gange med samme resultat. Hun er sgu ikke helt almindelig - men banan kunne hun nu alligevel ikke li'. Det er lidt af en prøvelse at lufte hund i disse dage. For det første er der meget vildt hundene kan jagte, og for det andet har landmændene i Vodskov været ude med gyllesprederen - så hundene stinker, når de kommer hjem nede fra marken. Dagmar skal have en ordentlig tur under bruseren, når vi kommer tættere på fødselstidspunktet så hendes mælkebar kan bliver ren og lækker, for det er den bestemt ikke lige nu. |
||||||||||||||||||||||||
| 17/3 2007 |
En hilsen fra Charlotte og Henrik Ja så blev der en smule
overskud til at skrive et par ord. Tusind tak til alle jer der har skrevet i Mettes gæstebog, alle hilsner har fremkaldt en masse tårer, men også rigtig meget varme. Tænk at så mange har haft os i tankerne og følt med os. Tusind tak for det. Tak til Mette og Jes, for jeres støtte under hele forløbet, vi ved at det også har været hårdt for jer at skulle se Lauritz syg og til sidst miste ham, han var jo også en stor del af jeres liv. Selvom det skulle gå som det gjorde, vil vi sige tusind tak for at I gav os chancen for at lære Lauritz at kende, det har været et så dejligt bekendtskab, som har gjort vores liv meget rigere. Mange hilsner |
||||||||||||||||||||||||
| 16/3 2007 |
Mit
held fortsætter åbenbart her i 2007. Jeg har vundet Dansk Dogue de
Bordeaux Klubs logokonkurrence og vandt som det ses på billedet en
dejlig Bia Bådden hundeseng fyldt med legetøj og politistave.
Hundene har indtaget sengen og synes vist den er rigtig lækker.Dagmar skal forhåbentlig snart beslaglægge fødekassen alene, og så er det dejligt at vi har et alternativ at tilbyde Arabella. Som det nok fremgår har vi nemlig ikke fjernet fødekassen siden 1. kuld - vi har lagt en madras og vores Fatboy i bunden og så bruger vi den simpelthen som en gigantisk hundeseng. PS: billedet er bestilt af DDBK! |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 14/3 2007 |
Lige så glade og optimistiske vi har været over de seneste dages
positive meldinger om Lauritz helbred, lige så triste blev i dag
over meddelelsen om hans død! I morges var der lidt åndenød at spore
hos Lauritz, og for at være på den sikre side blev han afleveret på
Aalborg Dyrehospital til røntgen fotografering. I eftermiddag
ringede Henrik og fortalte at det var slut, at han var blevet
aflivet! Der var igen væske på lungerne og da der ingen håb var om
helbredelse, traf Henrik og Charlotte den tunge beslutning om at
sige farvel til Lauritz. Vi er meget meget triste på deres vegne,
for jeg ved, hvor glade de var for ham. Vi havde selvfølgelig regnet
med at de skulle have glæde af ham i mange mange år, men sådan går
det desværre ikke altid. Det er bare så hamrende uretfærdigt, når
det er så ung en hund. Vi har selvfølgelig være bange for at hans lidelse kunne være arvelig og for at have alt på det rene ringede jeg senere på eftermiddagen til Aalborg Dyrehospital, og fik en snak med dyrlæge Michael Butler, der behandlede Lauritz derude. Den lidelse han havde hedder Chylothorax, og er en såkaldt idiopatisk lidelse - dvs. en sygdom som opstår ud af det blå og som dyrlægerne ikke kan forklare og ofte heller ikke kan behandle. Lauritz blev undersøgt alle vegne, hjertet blev skannet, han blev røntgen fotograferet, alverdens blodprøver blev taget - alt viste en sund og rask hund - bortset selvfølgelig lige fra denne her lymfevæske, der blev ved med at sive ud i hans lunger... |
||||||||||||||||||||||||
| 12/3 2007 |
Så
ramte foråret også Nordjylland. Vi har et helt tæppe af gule, hvide
og lilla krokus i haven, der strækker sig efter sollyset - smukt ser
det ud.Der er ikke nyt at fortælle om Dagmar. Hun er nu gået ind i sin 4. drægtighedsuge men vi har endnu ikke set nogle sikre tegn på drægtighed. Jeg vil tro, at vi om 14 dage kan begynde at fornemme om vi har noget at vente på eller ej. |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 11/3 2007 |
Vi har besøgt Lauritz i dag. Vi kørte en tur til stranden med Dagmar
og Arabella, og da vejen hjem går lige forbi Henrik og Charlottes
hus, synes vi lige, vi ville se hvordan sådan en svejtserost så ud
;0) Heldigvis kan jeg melde, at patienten har det godt - han er
ganske vist noget hullet i pelsen og temmelig mager, men ud over
det, ser han ud til at havde det glimrende. Da vi forlod Aaby,
lå han og tronede i dobbeltsengen, så der er jo også visse fordele
forbundet med at være patient ;0) Dagmar og Arabella savnede ham på stranden, og der gik lige lidt før de fattede, at han ikke kom i dag. Men vi fik alligevel en god tur ud af det, og som sædvanlig blev der fyret en del billeder af - de kan ses her |
||||||||||||||||||||||||
| 10/3 2007 - senere |
Her kommer en hilsen fra Charlotte og Henrik - og tusind tak for
den! En hilsen som jeg
selvfølgelig vælger at offentliggøre for den er ikke kun til os...
Tak til Mette, Jes og alle I andre der tænkte på os... Der er ikke en forklaring på dette mærkelige fænomen, men de mener ikke at det vil opstå igen. Tak til Bastholm og Aalborg dyrehospital, som sørgede for at vi stadig har Lauritz, og tak til Mette og Jes for at lytte til alle vores bekymringer. Tak til alle for at tænke på os. Vi må jo holde med jer alle, når I siger at en Bordeaux altså er noget særligt, for det er den bestemt, det fik vi at føle i denne tid, vi kunne slet ikke klare tanken om at miste ham, vores kære Lauritz. Og i skrivende stund, har han det bare godt, han ligner en hullet svejtserost, han mangler pels over alt, men han tigger, lægger hovedet på bordet og kikker på os med de smukkeste øjne, så han er vist sig selv igen. Dejligere end nogensinde. Mange hilsner |
||||||||||||||||||||||||
| 10/3 2007 |
Jeg blev ringet op af Henrik i går ude på arbejdet. Han havde igen
været ved Bastholm med Lauritz for han tilstand var bestemt ikke
god. Bastholm lavede en aftale med Aalborg Dyrehospital om at han
skulle derud og have hjertet scannet for at udelukke et dårligt
hjerte som værende årsag til væskeophobningen. Bastholm havde en
teori om, at det var et stort kar, der ligger omkring
lungerne/hjertet der var bristet - en tilstand som ofte ses ved
hunde, der har været udsat for en ulykke.
Henrik ringede i dag over middag og fortalte at patienten var klar til udskrivning og afhentning. Hjertescanningen havde vist et fint og sundt hjerte og karret som Bastholm frygtede var bristet var også intakt. Han var kommet i medicinsk behandling (hvilken er jeg ikke helt klar over) og siden i går, var der ikke ophobet sig mere væske i lungerne. Den ene lunge var kollapset en smule, men den havde de hurtigt fået gang i igen. Han havde desuden spist og drukket helt normalt. Dyrlægen på Aalborg Dyrehospital havde set denne fuldstændig uforklarlige ophobning af vand i lungerne før og havde også en fin latinsk betegnelse for det. Lauritz skulle nu have en medicinsk behandling og så håbede man, at det var det! Det gør vi sandelig også! Jeg har været med Jes og Arabella til træning i dag og jeg må indrømme, at af de tre bordeauxer vi har haft er hun den mest motiverede. Hun er stor slem herhjemme og fatter ikke, at hun ikke må æde møblerne, ligge i sengen, tigge ved bordet osv. men se hende så lige på træningsbanen med hele opmærksomheden rette mod Jes, det er imponerende - hvad skal det ikke føre til ;0) Dagmar er der ikke noget nyt at fortælle om. Hun tusser rundt og opfører sig stort set som hun plejer. |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 8/3 2007 |
Det går desværre ikke ret godt med vores "bette" Lauritz i
øjeblikket. Han har hængt noget med mulen og ikke rigtigt villet
spise nogen tid. Sidste weekend begyndte han at være meget rastløs
og ville ikke ret gerne ligge ned. Mandag tog Henrik ham med til
dyrlægen, som beholdt ham til nærmere undersøgelse. Henrik ringede
mandag eftermiddag og fortalte at Lauritz havde vand på lungerne og
spurgt om hvad årsagen kunne være måtte Bastholm desværre fortælle
at hans umiddelbare bud var lymfekirtelkræft! Der var blevet tappet
hele 1,3 liter væske fra hans lunger og dette væske og en blodprøve
blev straks sendt til undersøgelse og det skulle gerne give et svar.
Blodprøven kom allerede dagen efter og den viste heldigvis at kræft
var det ikke. Blodprøven var helt normal på alle områder! Efter
tapningen og efter han kom sig oven på narkosen opførte Lauritz sig
som om intet var hændt. I går synes Henrik så at han hængte med
mulen igen og ganske rigtigt.. i dag blev der tappet 2 liter væske
fra lungerne. Bastholm er noget uforstående og håber, at lungevæsken
vil sige noget mere - resultatet af den prøve kommer i morgen eller
muligvis først mandag. Han har nu fået lagt et dræn i lungerne, som
skal tappes en gang om dagen. Vi håber selvfølgelig på det bedste,
men er samtidig meget bekymrede, når der opstår sådan noget uden der
kan findes en grund til det. Herhjemme går livet sin vante gang. Der er vildt gang i Arabella og hun trænger virkelig til at komme ud og få sig rørt. Vi håber på godt vejr i weekenden og så må vi taget hende med ud på en oplevelsestur. Dagmar er der ikke rigtigt noget nyt at berette om. På søndag er det 3 uger siden hun blev parret 1. gang, men det er stadig alt for tidligt at se "noget". Om 14 dage vil jeg tro, vi kan begynde at få en fornemmelse af om der er noget i vente eller ej. Under første drægtighed var det meget tydeligt at se på hendes dievorter, at der skete noget - men de er jo stadig temmelig store, så jeg tror ikke vi kan bruge dem som målestok denne gang. Vi er i familien blevet enige om bruge et navne tema til hvalpene denne gang også. Lige bortset fra første hanhvalp, som skal hedde "Bent Ole" (se indlæg fra 18/2) så holder vi os, i lighed med første kuld, i filmens og fjernsynets verden. Mere vil jeg ikke afsløre nu. |
||||||||||||||||||||||||
| 3/3 2006 |
I morgen er det 14 dage siden Dagmar blev parret 1. gang men
foreløbig er der intet nyt at berette fra den kant. Hun opfører sig
stort set som hun plejer, selvom vi synes hun pludselig mister
tålmodigheden hurtigere med Arabella end hun har gjort tidligere -
men det kan jo have så mange andre årsager også. Arabella er
efterhånden så stor og fræk at hendes hvalpe-pas hænger i en tynd
tråd ;0) Jeg forstår godt Dagmar, for Arabella er mere fræk end godt
er... hun er simpelthen altid ude på ballade og forstår ikke hverken
et nej eller skæld ud - fuldstændig uden for pædagogisk rækkevidde -
er det ikke sådan man siger om børn? Jeg har været på arbejde hele dagen i dag. Vi står midt i den helt store flytning i KMD Aalborg. Fra 1. marts til 8. marts skal der flyttes 1000 medarbejdere fra de 3 lokationer i Aalborg vi tidligere har boet i, til vores nye flotte byggeri ved havnefronten i Aalborg. Jeg har efterhånden haft min plads der 1½ måned for at gøre klar til alle andre kom - og nu er vi spændte på, hvordan flytningerne spænder af i den kommende uge. I dag var det firmaets fitnesscenter, der skulle flyttes, og jeg skal hilse og sige, at sådan nogle maskiner er tunge, flyttefolkene svedte i hvert fald en del. |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 26/2 2007 |
Vi troede, vi havde styr på Arabellas øreproblemer, men i dag måtte
vi alligevel af sted til dyrlægen. Lige som sidst var det gærsvampe
nede i øret, som gav problemerne og som tilsyneladende også sætter
voksproduktionen gevaldigt i vejret. I hvert fald har jeg kunnet
rense hendes ører hver dag uden at komme voksen til livs. Nu må vi
så lige holde os selv i ørene og ikke stoppe behandlingen i utide -
det er så nemt at springe fra, når man synes ørene efter nogle få
dage ser pæne ud igen, men det gør desværre bare det, at problemet
blusser op igen meget hurtigt. Arabella tager sådan et besøg som en
stor oplevelse, og i dag var der hele to sygeplejersker der synes,
hun var sød og lækker ;0) Arabella vejede 33.50 kg. på dyrlægens vægt. Ikke et ord om Dagmar og drægtighed..! |
||||||||||||||||||||||||
| 25/2 2007 |
I dag er det en uge siden Dagmar blev parret første gang. Der er
ingen forandring at mærke, men det er vist også for tidligt at
forvente det. Hendes blødning er nu næsten ovre. Jes brugte 3 timer på loftet i går og hentede 12 kæmpe vaskebaljer sne ned. Desværre var det allerede for sent for vores lofter er ødelagte i østsiden af huset og flere steder har tapetet også løsnet sig på væggene. Vi tager en samtale med boligselskabet i morgen for vi synes ikke det kan være meningen at vi skal male og tapetsere hvert forår - jeg kan heller ikke forestille mig, at det er særligt sundt for byggeriet at lofterne sejler i vand hver vinter! |
||||||||||||||||||||||||
| 24/2 2007 |
Det sner fortsat voldsomt over Nordjylland. Og desværre ser det ud
til at vi har fygesne på loftet - i hvert fald kan vi se at der er
fugt på lofterne i hele østsiden af huset :0( - Jes er nødt til at
skal på loftet i dag for at rydde den værste sne væk. Træningen i DcH Lindholm er aflyst som følge af vejret, så vi må finde noget andet at beskæftige hundene med i dag. Vi har 13 sække hundefoder stående som skulle ha' været afleveret i klubben i dag - det er træls at ha' stående for det fylder (+ vi stadig har 210 kg. af vores eget liggende også) men det er der ikke rigtigt noget at gøre ved. Jeg håber, folk har foder til deres hunde og hvis de SKAL bruge foder nu, så må de hente det her. |
||||||||||||||||||||||||
| 23/2 2007 |
Også i dag måtte vi blive hjemme fra arbejde. Det havde godt nok
ikke sneet i nat, som der ellers blev sagt i vejrudsigten, det kom i
stedet for tidligt i morges - masser af sne og kraftig fygning og nu
kl. 13 er det stadig ikke holdt op. Hunde og børn nyder livet i snemasserne. Nanna er lige kommet hjem efter formiddagsturen i sneen og har røde kinder så det gør noget ;0) Der er desværre kommet lidt for meget sne til at hundene har nogen fornøjelse af at rende rundt på marken, og driverne er så store at de sidder fast og må hjælpes fri. Alligevel synes de det er herligt og bruger en mængde energi på at tonse rundt. Sneen har også en helt anden fordel - ingen snavsede hundepoter... nærmest tværtimod, så er deres trædepoter helt lyserøde som en hvalps! Vi har fået flere forespørgsler på om vi scanner Dagmar eller får taget blodprøve for at konstatere evt. drægtighed. Til det kan jeg kun svare nej... vi afventer simpelthen bare og ser om maven bliver større eller om hun viser andre af de tegn vi så i første drægtighed. Jeg har lidt den holdning at scanning og blodprøver kun er til for at stille min nysgerrighed (og fylde dyrlægens lommer) - og Dagmar bliver ikke hverken mere eller mindre drægtig af det. Under første drægtighed havde vi vores gamle Otto til dyrlæge og medbragte derfor også Dagmar - dyrlægen kunne ved en udvendig undersøgelse konstatere at hun 99% sikkert var drægtig - på det tidspunkt var hun på 40. dagen i sin drægtighed, men der havde vi alligevel set så mange tegn selv, at vi faktisk ikke var i tvivl. |
||||||||||||||||||||||||
| 22/2 2007 |
Vi er sneet inde her i Vodskov. Vi kan ganske enkelt ikke komme ud
af Store Tingbakke, driverne ligger meterhøje over det hele og som
det ses på billederne også foran vores hus. Det var godt vi forlod
arbejdet i ordentlig tid i går eftermiddags for jeg har snakket med
min makker Niels her til morgen og han kunne ikke komme hjem i går
og har måttet overnatte inde i byen. Vi afventer nu at se, hvordan situationen udvikler sig, for kommer der en sneplov forbi Vodskov kan vi måske komme herfra. Vi havde jo håbet at få Dagmar parret en sidste gang i dag, men hvis ikke vejene kommer til at se bedre ud, er der ingen grund til at bevæge sig helt til Mou. Og så må vi håbe, at de to meget vellykkede parringer var nok. kl. 17.00
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 21/2 2007 |
Det er da vist godt, vi har 2 vellykkede parringer bag os, og ikke
skal af sted i dag. Vi har reguler snestorm over Nordjylland, og
vores lille hus er på det nærmeste helt lukket til af driver på den
ene side og vinduerne ligner gammeldags matterede badeværelsesruder.
Vi havde da godt nok planer om at køre en tur til Mou igen i morgen
eftermiddag - men mon ikke vejene heroppe bliver lidt mere farbare
inden da. Der var ikke ret mange mennesker på arbejde, men der er
også mange, der kommer langvejs fra og da det samtidig er
vinterferie i Aalborg Kommune var det så som så med fremmødet i dag. Vi har lige været et tur ude i stormen med hundene og det var noget de kunne bruge. Arabella har ikke oplevet så meget sne før så hun var helt ekstatisk - i morges da jeg luftede hende, og hvor der endnu ikke var kommet så meget sne, var hun lidt betænkelig ved at gå ud af huset, for det var da noget underligt noget der lå der udenfor. |
||||||||||||||||||||||||
| 20/2 2007 |
Dagmar er i dag på 15. dagen i sin løbetid og 2. vellykkede parring
er nu overstået - igen med hjælp fra Bent Ole! De hængte sammen ca.
½ time. Vi tager et sidste besøg på torsdag for lige at se om Dagmar
stadig er villig. Er hun ikke det, ved vi at vi har været ude på det
helt rigtigt tidspunkt og er hun, ja så sker der jo ikke noget ved
at parre endnu engang. I nat er der født 15 hvalpe (11 levende) i Holland hos Kennel Estruphus - jeg har sagt til Dagmar, at så mange vil vi altså ikke ha'!
|
||||||||||||||||||||||||
| 18/2 2007 |
Dagmar er i dag på 13. dagen i sin løbetid og er vist ved at være
temmelig klar til parring. I hvert fald spilder hun ikke en chance
for at bakke hen til Arabella i håb om at der sker noget... vi kører
en tur til Mou i eftermiddag for at se om hun så vil noget, når det
endelig gælder. Da vi fik taget blodprøve i Holland var det netop på
13. dagen, og den viste 6.1 så vi er næsten sikre på, at det er de
næste par dage, det skal ske. Vi krydser fingre for at der er
sympati mellem de to hunde ellers har vi også plan B klar. Kl.
14.00 |
||||||||||||||||||||||||
| 13/2 2007 |
Nu varer det ikke så længe før Dagmar går ind i den afgørende fase
af sin løbetid. Vi regner med, at hun vil blive parret første gang
på mandag - naturligt eller insemination..? - det lader vi hundene
bestemme. Dagmar skal i hvert fald ikke tvinges mod sin vilje, så
hellere ty til dyrlægen. Vi glæder os meget, og håber selvfølgelig
på at få en flok fine og sunde hvalpe ud af det sidst i april. Hmmm, mon de mennesker føler sig forfulgt - nu har de flyttet deres annonce http://www.dba.dk/asp/soegning/detail.asp?annonceid=48319115 og udover det dumpet prisen fra 6700 til 5500... jeg håber, at alene discountprisen får advarselslamperne til at lyse kraftigt hos de der måtte se annoncen - for der er selvfølgelig en grund til at en hund med papirerne i orden koster 12.000 - 14.000..! |
||||||||||||||||||||||||
| 12/2 2007 |
Sælgeren fra Den Blå Avis (se indlæg fra 11/2) brød sig vist ikke om
at
der blev stillet kritiske spørgsmål til de kommende hvalpe - i hvert
fald er annoncen nu lavet om og debatten, der var at læse i går, er
fjernet. Den kan dog stadig ses på mit screendump -
klik her |
||||||||||||||||||||||||
| 11/2 2007 |
I formiddag tog Jes hundene med for at mødes med Lauritz på
stranden, og da de kom hjem, fik vi hyggeligt hvalpe-køber-besøg fra
Storvorde. Familiens to børn kunne sætte fut i hundene, og jeg er
sikker på, at de efter sådan en søndag sover de næste par dage -
hundene altså! Fik via mail et hint om, at der bliver solgt ddb hvalpe i Den Blå Avis af nogen som hævder at være medlem af Doggerklubben (trods det den ikke eksisterer mere) og selvfølgelig efter forældre, som hverken er HD eller AA fotograferede. Klik her http://www.dba.dk/asp/soegning/detail.asp?annonceid=48324277 |
||||||||||||||||||||||||
| 10/2 2007 |
Dagmars løbetid forløber helt efter bogen - ingen mærkværdigheder,
som der har været under et par af hendes tidligere løbetider. Arabella er til morgen vejet til 32 kg. så det går stærkt fremad med den unge dame. Hver lørdag går hun til træning i DcH Lindholm og således også i dag. Det går forbavsende godt. Hun er langt langt nemmere at få kontakt til og mere lærenem end det nogen siden har været tilfældet med Dagmar. Om det varer ved vides ikke, men Jes gør i hvert fald en indsats. Ellers gør hun stort set som det passer hende og hun er fuldstændig uimodtagelig for skæld ud og forbud af enhver art... tidligt om morgenen kommer hun trippende ind i soveværelset, og er der ingen af os der reagerer, kravler hun op i sengen og lægger sig udstrakt på ryggen i smørhullet mellem Jes og jeg. Her i huset er det forbudt med hunde i sengen, men Arabella tror tilsyneladende ikke den regel gælder for hende :0/ ligesom reglen om at det er forbudt sprede familiens sko i hele huset, slikke i opvaskemaskinen, stjæle tøj i vaskemaskinen, tigge ved bordet, gnave i møblerne, gø af alt og alle der går forbi haven osv. heller ikke gælder hende. Da vi havde Otto og fik Dagmar synes vi hun var slem, men nu er Dagmar det rene søndagsskolebarn ved siden af ;0) Nå, så slemt er det altså heller ikke, men man glemmer bare lynhurtigt hvordan det er at have en hvalp i huset, og det går jo som regel over igen. Samtidig er hun jo både sød og sjov og har skabt en helt masse liv i huset. |
||||||||||||||||||||||||
| 6/2 2007 |
Dagmar er til morgen startet sin løbetid og vi har forberedt Spicey
på, at han snart får damebesøg. Hvis alt går efter planen forventer
vi hvalpe sidst i april. |
||||||||||||||||||||||||
| 4/1 2007 |
Jes har haft fødselsdag i weekenden og vi havde derfor gæster i går.
Det var noget Arabella nød og vi måtte sætte hende i fængsel (læs:
bur) mens vi spiste, for hun kunne ikke lade gæsterne være i fred. Desværre ser det ud til Arabellas øreproblemer er blusset op igen, og hvis ikke der kommer styr på det i løbet af et par dage, er vi nødt til at skal den vej omkring dyrlægen. Det er gærsvampe hun har i ørene og det hjælper ikke bare at rense - der skal øredråber til og de hjælper da også i løber af meget kort tid. I dag gik turen til Tranum Strand sammen med Lauritz. En time for fuld udblæsning og så er der fred når vi kommer hjem. Arabella er mere og mere med i legen, men når de to store løber for langt væk foretrækker hun stadig at blive i nærheden af os. Jeg havde kameraet med og fik lidt fine billeder af Lauritz - jeg synes han ligner sin far mere og mere... Klik på billederne, hvis du vil se dem i fuld format! Til de der venter på nyt: Dagmars løbetid er ikke startet endnu! |
||||||||||||||||||||||||
| 28/1 2007 |
Vi har haft hyggeligt hvalpekøberbesøg i dag fra Kolding. Vi sætter
meget stor pris på, at de mennesker der gerne vil købe hvalp enten
her eller et andet sted, giver sig tid til at besøge os - også selv
om vi pt. ikke har hvalpe. Da vores første kuld hvalpe rejste
hjemmefra, var det med en sikker vished om, at de alle 5 fik det
bedste hjem og derfor var det heller ikke så svært at sige farvel
til dem. Det har heldigvis vist sig at mavefornemmelsen var rigtig,
for vi har bestemt ingen grund til at klage over deres nye familier.
Vi vil gerne gøre det lige så godt næste gang, og åbner derfor glad
og gerne vores hjem for potentielle købere. Arabella synes det var rigtigt hyggeligt med besøg, og havde hun fået lov, have hun siddet på skødet af Ole og Stine hele eftermiddagen. Nu sover hun så som en sten, for det kræver selvfølgelig noget energi at skulle være så "lækker og uimodståelig" en hel eftermiddag ;0) |
||||||||||||||||||||||||
| 27/1 2007 |
Så
er træningen i DcH startet igen og Arabella er på et K hold. Et K
hold er en mellemstation mellem hvalpeholdet og C-klassen. Som den
yngste på holdet klarede Arabella sig godt og i modsætning til
Dagmar er hun forbavsende nem at få kontakt med. Det bliver
spændende at se om det holder ved. Billeder fra dagens træning er
lagt ind på DcH Lindholms hjemmeside -
du
kan se dem herLauritz var ikke til træning i dag - mon Henrik har glemt det..? Han kunne nu ellers godt trænge til at få banket lidt disciplin ind i hovedet, hvis han skal kunne gøre sig i udstillingsringen i 2007 ;0) |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 24/1 2007 |
Diva
har hørt at mudderbad er sundt! Som billedet viser er Diva (Maude)
ikke bange for at blive snavset - til gengæld fortæller Rikke at hun
ikke er begejstret for de bade der naturligt følger efter sådan et
mudderbad!Endelig fik vi da noget sne og frostvejr - det har også været længe ventet. Det skulle helst vare ved et stykke tid, så vi kan slippe af med noget af al det kryb, der ellers kommer til at plage os til sommer. Og så er det da også unægtelig noget rarere at få hundene hjem efter en tur i sneen end efter en tur i regn (bare se billedet af Diva). Der er fortsat overhovedet ikke tegn på Dagmars kommende løbetid, men som jeg vist har nævnt før, håber vi, hun trækker den så længe som muligt denne gang. Er vi heldige, at hun bliver drægtig denne gang, ville det være skønt om hvalpene kunne fødes så tilpas sent, at vi kunne have dem ude i haven noget mere end de første, som blev født 6. januar. Det var ikke mange minutter de kunne være ude af gangen i februar måned sidste år, hvor der var temmelig koldt. |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 20/1 2007 |
Årets kalender med tegninger lavet af Rikke fra Kennel Charming Red
er udkommet. Herunder kan du se to af tegningerne som en
smagsprøve..! De tre hvalpe er Agnes, Maude og Ingeborg fra vores Matadorkuld. Den siddende hund er Heart of Darkness Dawn. Du kan klikke på begge tegninger og se dem i stor størrelse. Kalenderen kan købes ved at kontakte Rikke via hendes hjemmeside www.charmingred.dk. Der er stille heroppe fra i øjeblikket og opdateringer er der ikke mange af. Hvor det var Jes der måtte arbejde over i december er det nu min tur. På mandag flytter de første 250 medarbejdere ind i KMD's nye hus ved Aalborg havn og det kræver en del forberedelse, som jeg er den del af. Jeg har være flyttet permanent ind i det nye hus i en uges tid og oplever på nærmeste hold panikken før lukketid... der er mange mange ting, der skal falde på plads og alene logistikken omkring flytningen af omkring 1000 medarbejdere er en kæmpeopgave. Så i øjeblikket er der ikke noget, der hedder 8-16 eller for den sags skyld 5 dages arbejdsuge! Først i starten af marts flytter de allersidste ind, og så kan vi begynde og se end ende på det. Så nu ved I i hvert fald hvorfor, der er stille heroppe. Arabella er til aften vejet til lige knap 30 kg. - 5½ måned gammel! |
||||||||||||||||||||||||
| 9/1 2007 |
Nanna har nu brugt gavekortet til Trenddog. Det blev til 6 ruller
røde hømhøm poser med påtrykte lyserøde hjerter, et lyserødt kødben
til at opbevare dem i og en ny negleklipper!! Det var ligesom det
eneste der var at købe for de 350 kr. i den butik. Ærgerligt at alle
de fine halsbånd, senge osv. kun når op i mellem-hunde-klassen, som
de derinde kalder "store hunde". Kender I den øvelse, hvor man først kommandere hunden til at STÅ, derefter til at SITTE og til sidst til at DÆKKE i en stor flydende bevægelse??? Den øvelse udfører Arabella næsten når hun skal bimmelimme og bommelomme.... dvs. hun tisser først og så uden at flytte benene overhovedet bevæger hun kroppen bagover i s....stilling og får så også lavet stort - det hele i en flydende bevægelse! Det har hun efterhånden praktiseret i en månedstid og det ser temmelig fantastisk ud, så jeg tror snart vi tager ud og optræder med hende ;0) Hun er lige vejet til 26½ kg. så det går fremad. Men med de måltider hun kan sætte til livs skulle der heller ikke gerne opstå problemer. Hun råæder simpelthen - jeg har aldrig oplevet en hvalp spise med så stor appetit som hun gør. Vi er stadig på Royal Canin (har ikke taget hul på præmien på de 210 kg. endnu) og heri er blandet kød fra dxp just pure. Det er noget der dur! |
||||||||||||||||||||||||
| 6/1 2007 |
I
dag omkring middagstid er det 1 år siden vores 5 matadorhvalpe så
dagens lys. Stort tillykke med dem - vi håber, de har
bragt stor glæde hos deres nye familier.Lauritz er vi så privilegerede, at vi ser ganske ofte og han har bestemt udviklet sig til en flot fyr. Han nyder stadig sin hvalpestatus hos Dagmar, som behandler alle hans tosserier med stor overbærenhed. Maude (Diva) hører jeg fra jævnligt og udover at tage livet af familiens høns, trives hun i sin nye familie som også rummer 2 andre bordeauxer. Agnes lever sammen med bokseren Equitta og har det herligt i sin store familie i Silkeborg. Mads (Caesar) går til træning med sin mor - og far planlægger at bruge ham til weightpulling når han bliver lidt ældre, og det glæder vi os til at høre meget mere til. Ingeborg (Dina) hører vi desværre ikke ret meget til, men jeg håber, at intet nyt er godt nyt! Sidst jeg hørte fra hende styrede hun selskabeligheden i cafeen i familiens svømmecenter. |
||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| 1/1 2007 |
Et nyt kapitel i den fortløbende historie om hundenes liv. I år er
Otto så desværre ikke en del af dagbogen, men i stedet er vores
"lille" Arabella så kommet til. Nederst på siden eller i menuen kan du som altid gå tilbage
og kigge i tidligere års dagbøger. I aftes var vi hjemme og kunne se at ingen af hundene blev skræmt af fyrværkeriet overhovedet. Da klokken slog 12 styrtede regnen ned over Vodskov, hvilket dog ikke afholdt folk fra at fyre krudt af for millioner. Jeg blev stående i terrassedøren og på hver side af mig sad en hund og kiggede fascineret op på himmelen - ikke så meget som de blinkede, selvom jeg synes, at der var temmelig store brag imellem. Arabella havde ellers sovet det meste af dagen - hun var træt efter eftermiddagens strandtur, men hun vågnede lige op og skulle undersøge sagen, da der for alvor blev lukket op for lyd og lys. I dag blæser det en hel pelikan og regnen styrter ned over Nordjylland, så der bliver ikke lange ture ud - men når vi var af sted på en lang tur i går, er samvittigheden ikke dårlig af den grund. Vi har fået gavekortet fra Trenddog, som jeg vandt i "Vi med hund" - men det bliver da et problem at bruge 350 kr. derinde. De har ikke ret mange ting der passer til en "rigtig" hund... halsbåndene er for små, deres XL senge passer til hunde op til 35 kg, legetøjet ville blive ødelagt på no-time, tøj til en bordeaux..? nej tak! Jeg sidder og leger med et nyt slags billedgalleri. Mange af de
billeder jeg tager, hører ligesom ikke hjemme her på siden, og jeg
prøver derfor at samle dem på en helt ny side -
|
2009 | 2008 | 2007 | 2006 | 2005 | 2004 | 2003 | 2002 | 2001 | 2000 | 1999/98 |
10345 besøgende i 2007